Films 2010

Må det blive til mange forrygende oplevelser!

Los Abrazos Rotos (Almodóvar, 2009) ***

Animal Kingdom (Michôd, 2010) ***

Applaus (Zandvliet, 2009) ***

L’Armée des Ombres (Melville, 1969) ****

Ashes of Time (Redux) (Wong Kar-Wai, 1994/2008) ***

¡Átame! (Almodóvar, 1990) ***

Avatar (Cameron, 2009) ***

Away We Go (Mendes, 2009) **

Der Baader Meinhof Komplex (Edel, 2008) ***

Bananas! (Allen, 1971) ***

Black Narcissus (Powell & Pressburger, 1947) ****

Black Sheep (King, 2006) ***

Black Swan (Aronofsky, 2010) ***

Bonneville (Rowley, 2006) **

Boudu Sauvé des Eaux (Renoir, 1932) ****

Bridge to Terabithia (Stockwell & Paterson, 2007) ***

Brüno (Charles, 2009) *

Canadian Bacon (Moore, 1995) *

Casque d’Or (Becker, 1952) ****

Celine et Julie vont en Bateau (Rivette, 1974) *****

Cléo de 5 à 7 (Varda, 1962) *****

Cloudy with a Chance of Meatballs (Lord & Miller, 2009) ***

Coming Home (Ashby, 1978) ***

Les Dames du Bois de Boulogne (Bresson, 1945) *****

Diabolique (Clouzot, 1955) ****

Die Dreigroschenoper (Pabst, 1931) **

An Education (Scherfig, 2009) ***

Elizabeth: The Golden Age (Kapur, 2007) **

Epic Movie (Friedberg, 2007) *

Evan Almighty (Shadyac, 2007) *

Evil Under the Sun (Hamilton, 1982) **

Fantastic Mr. Fox (Anderson, 2009) *****

La Fleur du Mal (Chabrol, 2003) ***

Frozen River (Hunt, 2009) ****

Funny People (Apatow, 2009) ****

Gainsbourg (vie héroique) (Sfar, 2010) **

The Ghost Writer (Polanski, 2010) ****

Grey Gardens (Sucsy, 2009) ***

Headhunter (Hammerich, 2009) ***

Heartburn (Nichols, 1986) *

Hiroshima, Mon Amour (Resnais, 1959) ****

How Green Was My Valley (Ford, 1941) *

How To Train Your Dragon (DeBlois & Sanders, 2010) ****

Il Divo (Sorrentino, 2008) ***

I Love You, Phillip Morris (Ficarra, 2010) **

In a Lonely Place (Ray, 1950) *****

Inception (Nolan, 2010) *****

Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull (Spielberg, 2008) *

The Informant! (Soderbergh, 2009) **

Inglourious Basterds (Tarantino, 2009) ****

In Old Chicago (King, 1937) ***

Io Sono L’Amore (Guadagnino, 2010) ****

The Invention of Lying (Gervais, 2009) ***

Jamaica Inn (Hitchcock, 1939) **

Jules et Jim (Truffaut, 1962) **

The Kids are All Right (Cholodenko, 2010) ***

Ladri di Biciclette (De Sica, 1948) *****

Live Free or Die Hard (Wiseman, 2007) ***

Låt den Rätte komma in (Alfredson, 2008) ***

The Lovely Bones (Jackson, 2009) *

Luftslottet som sprängdes (Alfredson, 2009) ***

A Matter of Life and Death (Powell & Pressburger, 1946) ****

Magnificent Obsession (Sirk, 1954) ***

Man on Wire (Marsh, 2008) ****

Mother & Child (García, 2010) ***

Nine (Marshall, 2009) *

La Reine Margot (Chereau, 1994) ***

Olsenbanden Går Amok (Balling, 1973) **

Overboard (Marshall, 1987) *

Partie de Campagne (Renoir, 1936) *****

Please Give (Holofcener, 2010) ****

Precious: Based on the Novel “Push” by Sapphire (Daniels, 2009) ***

The Princess Bride (Reiner, 1986) **

Un Prophète (Audiard, 2009) ****

Rabbit Hole (Mitchell, 2010) ***

Recount (Roach, 2008) ***

La Règle du Jeu (Renoir, 1939) ****

Rocco e i Suoi Fratelli (Visconti, 1960) *****

Roman Polanski: Wanted and Desired (Zenovich, 2008) *****

Scary Movie 4 (Zucker, 2004) **

The Searchers (Ford, 1956) ***

El Secreto de sus Ojos (Campanella, 2009) ****

The September Issue (Cutler, 2009) ***

Se min Kjole (Joof, 2009) **

Shutter Island (Scorsese, 2010) ****

A Single Man (Ford, 2009) ***

Sleepers (Allen, 1973) ****

The Social Network (Fincher, 2010) ***

Somewhere (Coppola, 2010) ***

This Sporting Life (Anderson, 1963) ****

Strangers with Candy (Dinello, 2005) ***

Sur mes Lèvres (Audiard, 2001) ****

Tom Jones (Richardson, 1963) **

Topkapi (Dassin, 1964) **

The Treasure of Sierra Madre (Huston, 1948) ****

The Town (Affleck, 2010) **

Up in the Air (Reitman, 2009) ***

Das Weisse Band – Eine Deutsche Kindergeschichte (Haneke, 2009) ****

Die Welle (Gansel, 2008) ***

Where the Wild Things Are (Jonze, 2009) ****

Whip It (Barrymore, 2009) ***

Winter’s Bone (Granik, 2010) ****

You Will Meet a Tall Dark Stranger (Allen, 2010) ****

Reklamer

8 tanker omkring “Films 2010

  1. Jeg er 10000 kilometer efter hvadsomhelst på det her filmsite, men i dag havde jeg vand i øjnene, da jeg så “Le concert”, som fik mig til at tænke på min østen-er-festen-ven, fuld som den var af russisk folklore, selvironi og patos på den allerbedste og ikkesentimentale måde. Meget, meget god – og fraværende på listen. Se den!

  2. Og så fik jeg set The Hurt Locker. Hvor i alverden fik den alle de Oscars fra? Den er fortalt bevidst uspændstigt, og det kunne være en pointe, men er det ikke. Dokuligheden fungerer sine steder, men ikke overalt. Og så lugter filmen af at have været relativt billig. Den eneste grund til, at vi kun følger 3 soldater synes at være, at det var dem, der kunne hyres ind … Slutter med pludselig at køre farveladen i spil og vise spleen og verdensfjernhed i privaten – og har som morale? at “war is a drug”. Det er ubehageligt, men ikke nyt. Til gengæld er det fortalt langt væsentligere før. Pludselig forstår jeg, hvorfor man skal trækkes gennem halvanden times bryllup i The Deer Hunter – så er verden spændt ud og soldaten klar til at blive revet af led i skismaet mellem hjemmet og fronten.
    Nej, jeg var ikke overbevist. Men David plejer jo at vinde over Goliath …

  3. Det forstår jeg slet ikke. Jeg synes “Hurt Locker” var spændende og fik krigstingen ned i øjenhøjde, netop ved at insistere på den der hverdags-agtige approach i starten (som blot til sidst kammer over). Det er ikke en ny historie, næh, men hvad gør det? Pointen var for mig at se netop den, at der ikke var en. At vi fik en krigsfilm der ikke sådan lod sig spænde for en patriotisk eller ideologisk vogn, men som havde næsen nede i støvet og var der med soldaterne, punktum. I al sin lidenhed synes jeg “Hurt Locker” fik malet et pænt mareridtsagtigt billede op af krig som et narkotikum. Stor film, næ. Men udmærket, absolut. At Oscar faldt for den undrer også mig, men det gør mig ikke noget. Blandt de 9 nominerede til bedste film, jeg har set, lå den klart i den gode ende. Om det siger mest om akademiet eller “Hurt Locker” ved jeg ikke…

  4. Jeg tror, at den ville dumpe (med stilsikker bravour, men det reddes den ikke af), hvis man klemte den igennem en klassisk spændingskurve – kun med nød og næppe kan man sige, at den lever op til det aristoteliske krav om begyndelse, midte, slutning. Og så kan jeg sagtens se, at det upointerede fortælleforløb, dokuligheden osv. vil mig noget – men det lykkedes ikke at nå mig. Blandt andet fordi kun Renner brænder igennem. Den unge soldat, der rejser hjem med et knust lår, når mig ikke med sin lede og fortvivlelse. Jeg mener: Har man set Christopher Walken spille russisk roulette, forstår man krigens vanvid(sdrug). Og det er ikke akkurat den type fortællemæssig spænding eller skuespilkvalitet, vi taler om her … Nå. Men hvem skulle så have haft den der Oscar? Avatar, fordi den er teknisk revolutionerende? Eller Up, fordi den løfter animationsfilmen til et nyt niveau, hvor man ikke en gang har brug for børn som et alibi for at se den?

  5. Jeg kunne netop godt lide dette punkterede narrativ! Det er sjældent en hollywoodfilm får succes med at gøre op med konventionerne, og selvom “The Hurt Locker” langt fra lykkedes med det hele holdt den mig fanget. I øvrigt synes jeg nok du overvurderer “Deer Hunter”, som faktisk kun er halvgod. Det er en vældig lang og i gode bidder ret kedelig film… Skal vi have klassisk anti-war film skal det være “Dommedag Nu”.

    Ang. Oscar: Pixar har tidligere været meget bedre end “Up”, som ikke engang var den bedste animationsfilm sidste år (det var “Ponyo på Klippen ved Havet”). “An Education” er ok, men der går kedelig formula i den ca. halvvejs. “Avatar” er storslået og flot og taler så meget ned til folk at man næsten bliver hidsig. “Precious” var også vældig skematisk, men medrivende og derfor lidt lettere at tilgive. “Up in the Air” var utroligt lækker at se på, men manuskriptet ringede ikke helt hos mig og jeg blev ikke fanget af dens livslede.

    On the plus side, så var “Inglourious Basterds” en ret vidunderlig/klam hævnallegori, en “The Producers” for det nye millenium; “District 9” havde måske lige lovlige meget staveplade i sin morale men var ikke desto mindre fantastisk underholdende (og et mindre mirakel at den blev nomineret til bedste film), men min vinder af de 9, jeg har set er så ubetinget Coen-brødrenes kulsorte og hjertegribende Job-komedie “A Serious Man”. Jeg tror, jeg synes det er deres hidtil bedste film.

    Jeg har ikke set “The Blind Side”, som virker lige en tand for ‘inspirational’ og ‘based on a true story’ for mig.

  6. Thomsen, hvordan får du tid til at se alle de film? Jeg mindes de gode gamle dage på jeres sofa og ærgrer mig over, at jeg nu bor for langt væk til at nyde godt af din filmfremvisning.

  7. Hm, jeg har set 26 film på ca. 75 dage. Det er omtrent en film hver tredje dag. Er det så voldsomt?

    Og vores sofa har altid plads til dig!

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s