Godt nyt for B-mennesker

Eller… nyt er det måske ikke. Bare en anbefaling af den katolske blog “Bibelnyts Blog”, som har den gode påmindelse i dag:

Alt ligger foran os. Ikke alt har vi indflydelse på. Vi kan ikke forandre omstændighederne og for det meste heller ikke de mennesker, vi omgås og som måske volder os besvær. Men vi kan forandre os. Vi kan vælge vort eget sindelag, starte på en frisk.

Når vi bruger disse første minutter til at overgive Gud den kommende dag, så bliver også denne dag en dag, som Herren har skabt til vores glæde. Uanset hvad.

Jeg er ikke A-menneske. Tærten would agree. Jeg bærer stadig en teenage-agtigt modstand mod at gå tidligt i seng og tidligt op, selvom livets mange ansvar egentlig kræver det. Det betyder, at jeg i bund og grund synes at morgener er som tal: Uberegnelige og onde. Godt at få en opmuntring til at starte morgenerne et andet sted end der, hvor jeg måske nok er tilbøjelig til at lade dem begynde, nemlig i min søvnige sjæls sure fornærmethed…

Glæd jer!

“If we give the impression that the main effect of Christianity is to make us miserable, then it is not surprising that ninety per cent of the people are outside the Christian church. ‘Miserable Christians,’ they say, ‘look at them!’ And they add that they have life, they have joy, they have fullness. Shame on us Christian people! But it is not merely a question of saying shame on us. What a terrible responsibility is ours if we are so misrepresenting this ‘glorious gospel of the blessed God’ (1 Timothy 1:11). We are meant to be witnesses to all people that we are filled to overflowing. We are meant to show the truth of the psalmist’s words: ‘My cup runneth over!’ (Psalm 23:5).”

Martin Lloyd-Jones (1899-1981)

At komme til sig selv

Jeg har lige læst den bog jeg i min forfængelighed ville ønske, jeg var klog nok til selv at have skrevet. En rigtig pageturner, skrevet af en svensk religionssociolog, Owe Wikström: “Med Ikonen i Lommen. Om Indre og Ydre Rejser”.

Bogen tager udgangspunkt i rejsen som et symptom, en allegori og et vidnesbyrd om og for det moderne menneske. Skrevet som rejser bevæger bogen sig ned i religionspsykologiske, teologiske og kirkehistoriske overvejelser om menneskets skabthed og troens natur. Det betyder, at bogen i sin rige enkelthed handler om at komme til sig selv og finde sig selv hos Gud. At Guds syn på os med alt hvad det indebærer af bod, tilgivelse, syndserkendelse, gudsbilledlighed osv. er det, der også på en indre måde kan hjælpe os til at “finde os selv”, som det vist nok hedder på klamskt. Læs resten