Påskeglæder

Det er jo sådan set vældig nådefuldt at få lov til at leve, glæde sig til at glæde sig over påsken, få lov til at dele tid og liv med gode mennesker og bare sådan eksistere med et smil i mundvigene. Med mit nuværende arbejde er jeg så priviligeret at få lov til at fejre for-påske med 800-900 skønne unge mennesker på Påskelejr, og med min også vældig fotogene familie (og Harry Potter på lydbog) blev det derefter en tur hinsidan til Sverige, til fællesskab med gode venner, gåture i Gamla Stan og Apladalen, gudstjenester af både kontemplativ, liturgisk karakter og mere løssluppen påskeglad art, altimens jeg endelig har fået hænderne i Hildegard. Alle dele helt på sin plads. Nu står den på elgpølse og multebærsylt i køleskabet, og i ovnen simrer et monkey bread her ved efterpåskens varme. I morgen venter hverdagen. Men hverdagen i påskens lys er nu heller ikke så dårligt. Christus Resurrexit!

Læs resten

Kartoffellørdag

Eller. Det ved jeg ikke. Men prøv den her:

Kartoffelpizza a la Kagekonen:

25 g gær

2½ dl lunkent vand

1 tsk. salt

150 g durummel

200-250 g hvedemel

2 tsk. olivenolie

Gæren opløses i vandet. Herefter tilsættes salt og mel. Hold lidt af hvedemelet tilbage, så dejen ikke bliver for fast. Lad den hvile i 1 time.

Fyld:

4 mellemstore kartofler i meget tynde skiver

1 løg i halve ringe

1 råmælksbrie der er gået i udbrud og alligevel trænger til at blive spist

1 mozzarellaost i tern eller en anden ost som du har revet selv. Ikke reven købt ost. Det er nej.

1-2 kviste frisk rosmarin

timian efter lyst & behov

3-4 skiver parmaskinke i mindre stykker

groft salt, friskkværnet peber

Kartoffel, løg, ost, og krydderier blandes i en skål og fordeles på den olivesmurte, tyndt udrullede pizzabund, der først er blevet smurt med brie.

Pizzaen bages ed 250 grader i ca. 20-25 minutter.

Den smager allerbedst efter en lørdag aften efter en dag med Sigurd og Operaen, efterfulgt af en torvetur og et besøg hos nogle vældig skønne venner….

Panettone, mi amore!

Italienerne har noget med brød. Det er vel nærmest børnelærdom i Skandinavien. Vi længes efter det rustikke, passionerede og på alle måder mere farverige syden. Vores overskyede årstider og Ingmar Bergmanske livslede bliver let sådan lidt gråmeleret at se på. Vintermad er rodfrugter og suppe og generel depressiv. Men i Italien…! Stor var min overraskelse da jeg på bryllupsrejsen til Firenze kun kunne finde kedelige, hvide brød, og ingen crunchy ciabattastykker á la Kvickly’s bake-off.

Nå, nogle af os er så heldige at leve i de varme lande™, og hernede, hvor man stadig går i sandaler (uden sokker) kan man godt blive lidt efterårsforkølet alligevel. Det er heldigvis ikke noget der ikke kan kureres med en kop importeret Kusmi the og et stykke godt panettone. Læs resten

Verdens bedste sandkage

Prove me wrong, siger jeg bare. Den her opskrift er helt, helt fabelagtig. Jeg har bagt den et par gange, og den har en sødme og en tyngde som er helt vidunderlig – på én gang meget mormor, og samtidig lidt mere moderne med de tørrede abrikoser.

Opskriften har jeg sakset fra uundværlige Kristeligt Dagblad. De kalder den “Norsk Abrikoskage”. Jeg ved ikke hvori det norske helt består, men når den smager som den gør er jeg ca. ligeglad.

Læs resten