Honduras & Hvide Sande

Min ven Søren er fra Hvide Sande. Han er en rigtig god dreng. Og nu er han i Kristeligt Dagblad! En enkel artikel om hvor livsomvæltende det i al sin udramatik kan være at opsøge og blive en del af en anden virkelighed, bare kortvarigt. Der er sikkert mange der kan genkende nogle af de ting, Søren siger. Og det er godt. Jeg tror, som Søren, at det er godt at få nogle ting med hjem, man måske ikke havde i forvejen.

– Det er jo ikke, fordi man kommer hjem som sådan en Mr. Mirakel, men jeg har da fået en større forståelse for, hvordan verden er skruet sammen. Det er lidt svært at forklare præcist, hvad man får ud af det, for det er jo sådan nogle store ord som livs-erfaring, større forståelse, overbærenhed og tålmodighed.

 

Reklamer

Fjendekærlighed & elefanter

Jeg bryder mig principielt virkeligt ikke om cute dyrevideoer på YouTube (ugh – ingen modhager!), men nedenstående eksempel fik mig nu alligevel til at tænke lidt. Det siges af og til om kristendommen, at den er kendetegnet ved næstekærligheden. Det er faktisk blevet en art brand. Men det er jo i og for sig ikke helt rigtigt. For det første er kristne ikke de eneste mennesker i verden, der er næstekærlige, og de/vi har som sådan derfor ikke patent på det. (Ok, måske fordi vi ikke er radikale nok i vores kærlighed, men lader verdens valne standarder blive vores i stedet for Vorherres.) For det andet tror også buddhister og andre på, at vi skal være søde ved hinanden (og dyrene).  Og for det tredje talte Jesus også om det langt sværere og mere radikale: Nemlig, at vi skal elske vores fjender. Se, dét er kristendom. At kunne møde, ikke blot søde næster, men også ens modstandere med kærlighed. Læs resten

Personlig Kanon #10: Et patetisk indlæg om mit forhold til kaffe

Denne her undersøgelse gjorde mig glad, selvom den selvfølgelig et eller andet sted kan læses som endnu et kynisk eksempel på menneskets manipulérbarhed og evne til at narre sig selv og andre. Hvorfor blev jeg glad? Jo, jeg blev glad, fordi varm kaffe altså bare er noget af det allerrareste, der findes. Især hvis man laver den på stempelkande (og sådan en tog vi med hjemmefra!), og så bruger nykværnede bønner! Faktisk er jeg så glad for nykværnede bønner at jeg skyndte mig at købe sådan en Krups-tingest dér til højre da min gode gamle Saeco-mølle (der desværre ikke var så gammel) brændte sammen for nylig. Måske skulle de der bønner også være nyristede, men så langt er vi endnu ikke kommet endnu her i Albanien, selvom man for en billig penge kan købe en uristet Jaffa hos vores lokale kaffepusher “Mulliri i Vjetër” – altså, Den Gamle Mølle. Vi drikker gerne en god etiopisk mokka, som jeg også holdt af i DK, men for tiden står den på Peter Larsens den Grønne, efter dejligt besøg hjemmefra. Den er tit på tilbud i Føtex! Læs resten