Lidt mere end halvvejs i fasten

Askesens via negativa: “Tilpas jer ikke denne verden”

Askesens via positiva: “Lad jer fovandle, ved at sindet fornyes”.

Øvelsens sødme: “Så I kan skønne, hvad der er Guds vilje”.

Ved en omhyggelig dyrkning af sjælens urtehave øves sindets evne til at kunne “skønne, hvad der er Guds vilje”.

Hvis bedømmelse havde været en enkel kunst, hvis man kunne pågribe falske profeter på fersk gerning blot for deres ideer, så ville man nå langt ved at kunne sin lektie.

Det er sværere end som så. Hvad der må opøves – skærpes – er sanserne. Syn, hørelse, lugt, følesans, fornemmelse. Alt det, der forbindes med erfaring. Ikke med ideer.

Sådan skriver svenske Peter Halldorf så provokerende i “Hellige rødder” (Boedal 2001).

Reklamer

Vejen

Mange fortæller, hvordan splittelsen, den galopperende sekularisering og forbrugerismen har ført til, at de oplever en slags trivialisering og forfladigende markedstilpasning af det kristne budskab -(“kom til Jesus, så bliver du lykkelig – eller rask!”) i en sådan grad, at både kundskaben om og vejen til en fordybende og inderlig gudsdimension er blevet tiet ihjel. Man søger en stram og klar åndelighed, som ikke blot benytter Gud for, at den enkelte skal få det bedre, men som skaber ærefrygt over for det Hellige. De synes, at talen om personen Jesus Kristus er blevet gjort tynd, samtidig med, at mange af den kristne trods termer er blevet tømt for mening og blevet til ord, kun ord. Alt for tit går man skuffet fra en gudstjeneste. Prædikenen er tom. Man føler sig stadig mere fremmed over for kirken samtidig med, at man drages imod den.

Owe Wikström: Det blændende mørke

Følg mig

Det var de ord, Jesus sagde til de mænd, der senere hen skulle vise sig at blive disciple og apostle og sådan noget. Han bad dem om, helt fysisk og vældig konkret, at rejse sig, forlade det, de var i gang med – og så gå med ham.
Det første, Jesus bad disse fremmede mænd om, var altså ikke at de skulle tro på ham, men at de skulle følge ham. Gad vide om vi kristne ikke nogle gange glemmer dette med efterfølgelse som det, vi er kaldet til. Vi bliver i vores lutherske tradition tilsagt syndernes forladelse ved troen, og derfor har troen (med rette) en vigtig plads hos os. Selvfølgelig har den det. Af nåde er vi frelst ved tro. Kristus vil ved troen bo i vore hjerter. Tro er bestemt ikke ligegyldigt.
Det er altid vanskeligt at tale om tro. Det kan ofte lyde vældig statisk, men enhver kristen ved, at sådan er det ikke. Troen kan være det område i vores liv, hvor uvejret raser mest tydeligt. Troen kan føles som en ynkelig, slatten snor, der bestemt ikke er meget værd, og det bliver måske endda værre at tale om eller høre andre tillægge troen sin store betydning.
Måske var det derfor Jesus valgte at kalde disciplene til at følge ham. Til – til en begyndelse – at bruge fødderne, følge med og så se og høre hvad han ville lære og vise dem.
Måske skal vi øve os i det. At følge Jesus. At lægge vore egne misforståede og ømme indvendinger om, at vi ikke er klar eller ikke føler os rede til side, og så bare gå efter ham. Se på hans eksempel. Lytte til hvad han siger. Lad vores relation til ham også bestå i det, vi går med vore fødder og hænder, og ikke kun det, vi kognitivt accepterer. Og så bede til at vi hen ad vejen får tillid og tro til at turde følge ham derhen hvor han leder os, f.eks. i den følgende lille bøn, som er en fin lille opvarmning til pinsens forunderlige understregning af Guds tilstedeværelse midt iblandt os.

Jesus
giv mig nåde til
at blive hos Dig
hvor Du er
og følge Dig
hvor Du går
så jeg må se
Din herlighed.

Disciplens bøn af Magnus Malm

Om at knæle

Det er i de forskellige kirkelige traditioner lidt blandet hvor meget knælen der er inkluderet i det liturgiske gudstjenesteliv. I folkekirken knæler man f.eks. i forbindelse med nadveren; flere katolske kirker har ganske enkelt knæleskamler indbygget i kirkebænkene og har dermed plads til knælen i gudstjenestens forløb. Uanset kirkelig baggrund har kirkerne altså til fælles det der med – at knæle. At bøje sig for Gud, ikke blot som en hjertets indstilling, men også helt fysisk. Læs resten