Best of 2012: Cinephile edition

Sådan her laver man en liste over årets bedste film – simpelthen. Nogle af filmene har haft dansk biografpremiere, nogle af dem får det om lidt, og enkelte skal man altså nok opstøve på DVD ved lejlighed – men der er mange vældigt anbefalelsesværdige film på den liste, International Cinephile Society har udarbejdet. Jeg skal blankt indrømme at jeg selv stemmer ved disse priser, og jeg er vældig glad for at se de flotte resultat for den nyslåede Oscarvinder“Nader og Simin – En Seperation” og “The Tree of Life”, to af mine absolutte yndlingsfilm fra 2011.

Forresten…

  • er “The Iron Lady” med Meryl Streep virkelig ikke nogen særlig god film (*/*****). Instruktøren aner vist ikke helt hvad hun hverken vil med Streep eller Thatcher. Nomineringen for bedste make-up er dog helt fortjent.
  • er “Albert Nobbs”, som er nomineret til bl.a. bedste skuespillerinde (Glenn Close) og birolle-skuespillerinde (Janet McTeer) desværre heller ikke nogen særlig god film (*/*****). Men Close er nomineret for 6 gang – for første gang i mere end 20 år.
  • er “Midnight in Paris” en dejlig, finurlig film (****/*****), der har landet Woody Allen sin 22. og 23. Oscar-nominering.
  • er det jo ingenting sammenlignet med filmkomponisten John Williams, der scorer nominering nr. 46 og 47 for sin musik til “Tintin” og “War Horse”.
  • er Jonah Hill fra “Superbad” og “Knocked Up” den eneste under 50 år, der er nomineret for bedste mandlige birolle. Christopher Plummer på 83 er storfavorit til prisen for sin rolle som døende, homoseksuel far i “Beginners” (***/*****).
  • er Meryl Streep nomineret for 117. gang 17. gang. Hun har tabt 14. gange, men spørgsmålet er om det bliver hendes tur i aften, eller om Viola Davis fra “Niceville” tager prisen.