Mandelštam

Jeg har været og er stadig igang med at læse den polsk-russiske poet Osip Mandelštams (1891-1938) samlede værker. De er awesome! Mandelštam skriver poesi og prosa; små knaldhårde, indholdsmættede stykker tekst, rige, klare, smagfulde, klingende af senet livsvilje og den der østlige melankoli, jeg jo har en ting med…

Mandelštam endte sit liv i en sovjettisk fangelejr nær Vladivostok efter en kort, men intens karriere som en forfatter, der ikke just strøg styret med hårene, men tværtimod lod sin anti-totalitarisme få tydelige udtryk. Den slags gør måske at han lyder som en særlig politisk poet, men det er for nemt at afskrive ham som sådan en. Men hva, jeg må jo hellere give en smagsprøve. Et digt om tiden, der insisterende både er vredt, poetisk og – synes jeg – vældig stærkt. Digtet går under betegnelsen “135” og er oversat af Ivan Malinowski.

Læs resten

Begynd med slutningen

Stephen Covey kan man helt sikkert mene mange ting om, men han har bl.a. skrevet bestselleren “7 Gode Vaner”, der kommer med forslag til hvordan man struturerer og mentalt forbereder sig på en hverdag, der ikke giver stress men er optimeret for harmoni (eller noget i den dur). Det lyder måske lidt selvhjælpsklamt, men Coveys bog er fin nok, fordi den ikke falder i den fedtede empati-fælde, men anlægger en no-nonsense tone – og har nogle gode tips, omend fokuset på effektivitet er lidt til den executive side. Som så mange selvhjælpsbøger har den også af og til en lidt for blind tro på Det Gode Potentiale i Mennesket, men lad nu det ligge. Bogen er faktisk anbefalelsesværdig. Læs resten

At komme til sig selv

Jeg har lige læst den bog jeg i min forfængelighed ville ønske, jeg var klog nok til selv at have skrevet. En rigtig pageturner, skrevet af en svensk religionssociolog, Owe Wikström: “Med Ikonen i Lommen. Om Indre og Ydre Rejser”.

Bogen tager udgangspunkt i rejsen som et symptom, en allegori og et vidnesbyrd om og for det moderne menneske. Skrevet som rejser bevæger bogen sig ned i religionspsykologiske, teologiske og kirkehistoriske overvejelser om menneskets skabthed og troens natur. Det betyder, at bogen i sin rige enkelthed handler om at komme til sig selv og finde sig selv hos Gud. At Guds syn på os med alt hvad det indebærer af bod, tilgivelse, syndserkendelse, gudsbilledlighed osv. er det, der også på en indre måde kan hjælpe os til at “finde os selv”, som det vist nok hedder på klamskt. Læs resten

Adda!

Jeg er lyrisk forelsket i ord! Giv mig denne her i julegave, adventsgave, fargave, gavegave: Og det pronto! En fabelagtig fabulerende sproglig sprudlende overskudskaramel af poesi!.