Dybt at flyve

Det er bare fordi jeg undrer mig, men findes der andre brancher end mediebranchen, hvor det at begå en brøler af karat, der måske endda er på kanten af det lovlige kan føre til en mere givtig karriere?

Jeg tænker på det i forbindelse med den verserende sag om lortebladet “Se&Hørs” påståede ulovligt snagerier i forskellige kendte og kongeliges gøren og laden. Det er faktisk så alvorligt at hele journaliststandens renomme kan blive skadet af det, og selv justitsministeren har udtalt sig om “Se&Hør” og den påståede praksis. Nu er sladderbladet blevet meldt til politiet, og så må man så se hvad der sker.

Da den tidl. redaktør Henrik Qvortrup gik fra bladet, der bl.a. er gået i dybden med kokainmisbruget i “Vild med Dans”,  Christine Schaumburg-Müllers (hvem?) relation til Caroline Fleming (hvem?), og Amin Jensens psyiske velbefindende, blev han som det naturligste hentet direkte til en stilling som politisk kommentator på TV2. Jeg ved ikke helt hvad det siger om TV2 eller “Se&Hør”, men Qvortrup har tidligere været en dygtig analytiker, ikke mindst i “Jersild og Spin”, hvor han brugte sin insiderviden om især Anders Fogh til at komme med skarpe analyser. Nu har Qvortrup trukket sig fra sit job som politisk kommentator på TV2, og hans kone beder pressen om at lade ham være i fred. 

Og så kommer skadefryden, og man får lyst til at råbe Qvortrup ind i ansigtet “OG HVORDAN SYNS DU SELV DET GÅR!?” og angle efter en eller anden form for anger i forhold til hvad “Se&Hør” f.eks. har udsat prins Joachim for på en af dennes bryllupsrejser. “SÅ KA HAN LÆER DET”, lyder det derpå i mit indre, og jeg er så selvretfærdig tilfreds med at Qvortrup nu får smagt sin egen medicin (alt imens jeg græmmer mig over at det er Ekstra-Bladet, som skal stå som moralens vogter i denne sag. What?)

Men skadefryd er ikke en pæn følelse. Og det er den primært ikke fordi den ender blindt. Skadefryd fører til foragt, og det kommer der ikke meget konstruktivt ud af. Men hvad gør man når nogle offentligt har trådt så gevaldigt i spinaten, at deres fald fra tinderne føles både velkomment og helt i orden? Kan man overleve andre menneskers skadefryd? Kan man komme igen efter foragten har ramt en?

Jamen, det kan man jo sagtens i denne branche. Det er ikke sidste gang vi har set Qvortrup; selv hvis han bliver dømt for ulovligheder skal han nok vende tilbage på en eller anden måde. Dels er han dygtig, dels er rig på overbærenhed. Der skal blot et angrende interview til, og så er man videre. Tag f.eks. sagen om Ditte Okman, som var pressemedarbejder i Venstre og ikke rigtigt evnede at undlade at være meget ubehagelig online. Mindre end et år efter sagen havde rullet gav Okman et række grædefærdige interview til “Alt for Damerne”, hvor hun fortalte om hvor meget hun var vokset som person; og dét førte til profilerede jobs som tv-anmelder på Ekstra-Bladet, vært på radio 24/7 og klummeskribent hos, nåhja, “Alt for Damerne”. Det endte faktisk med, at hele sagen, som startede med, men ikke hun handlede om at hun havde kaldt en navngiven medarbejder i Folketinget for en “fucked-up medicineret psykisk syg person” i et det offentlige rum, blev et væsentligt trin på vejen for hende i hendes personlige karriere. Man kunne også nævne historien om Lotte Mejlhede og “Triple-A”, der førte til at Mejlhede måtte opgive et lukrativt job. Hvor er hun i dag? I en højtprofileret stilling som korrespondent i Bruxelles. Og Jeppe Nybroe, der blev smidt af skærmen efter at have manipuleret sandheden lidt i et indlæg, fik senere hen en international karriere som nyhedschef, indtil han i år som freelancejournalist blev kidnappet og holdt som gidsel i Syrien.

At Okman, Mejlhede, Nybroe kom tilbage – og at Qvortrup helt sikkert heller ikke er en færdig mand i dansk journalistik – kan måske læses som et udtryk for, at folkedybet er villigt til at tilgive. At skadefryden driver over. At den skade, der er blevet forvoldt mod deres profession, ikke har været så slem endda. Er det i virkeligheden et udtryk for at vi danskere har let til at tilgive og bygge ny tillid der hvor den er blevet brudt? Eller er mediebranchen et særligt sted, hvor selv bad news er good news, og ens evne til at forblive i mediemøllen i sig selv har værdi? Jeg véd ikke helt hvad jeg selv tænker om sagen, men jeg tror at det er de i færreste øvrige brancher at bommerter i den grad betaler sig. 

Ah, måske i reality tv gør de osse.

Advertisements

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s