Langfredag som terapi

Jeg holder meget af verset fra Hoseas’ bog i det Gamle Testamente, hvor Gud siger om sit folk, at “jeg vil helbrede deres frafald og elske dem med glæde” (14:4), en fantastisk oversættelse af stærke vers, der handler om, at det, mennesket har brug for, er i bund og grund en helbredelse. Der er noget i os, der skal renses ud.

Som kristen tror jeg på at det, personen Jesus gjorde da han lod sig henrette på bestialsk vis, har afgørende betydning for mig. Det lyder temmeligt provokerende, men jeg tror på at Jesus dybest set tilvejebragte medicinen, der er nødvendig for min helbredelse, ved at dø. For sygdommen, jeg skal helbredes for, er til døden, hvis ikke behandlingen indtræffer i rette tid. Det onde i os slår os ihjel hvis vi ikke får hjælp. Jeg tror på, at den hjælp jeg og ethvert menneske desperat behøver, kommer til os igennem personen Jesus, der ikke blot døde, men også gjorde det helt naturstridige og blev levende igen.
I aviserne i dag kan man læse om den danske stuntmand, der lod sig korsfæste på Filippinerne på denne Langfredag. Efter en personlig livskrise med sygdom måtte Lasse prøve noget nyt. Og dette nye – en korsfæstelse – gjorde noget ved ham.

– Jeg føler mig fuldstændig forandret, hvilket nok lyder mærkeligt, men på grund af hele det her setup, som er så gakket og rituelt sammen med det her kors, som jo engang har været til henrettelse, siger Lasse Spang Olsen.

Ja. En korsfæstelse er en gakket måde at dø på. Det var gakket at Jesus måtte dø for menneskeheden, det er sandt. Men det er alligevel som om Lasse i sin personlige rejse misser noget væsentligt. For pointen i Jesu død er jo netop, at fordi han er død behøver vi ikke længere frygte dødens magt. Er vi sammen med Jesus har døden ikke længere de samme kræfter – det ser kun sådan ud. Så er vi livets børn, og vi kan højest få ridser i overfladen. Vi kan ikke længere dø en død så grum og så grusom, og vi behøver det heller ikke.
Da Jesus virkelig døde på korset – og ikke bare lod som om – så gjorde han det i en højere sags tjeneste. For Lasse Spang Olsen handler korsfæstelsen om selv at finde en heling af det, der er brudt i ham. Der er noget tidstypisk og menneskeligt i dette ræsonnement. Vi har svært ved at tage imod det andre vil gøre for os. Vi vil hellere selv. Det er “uværdigt” at tage imod hjælp, vi vil være vore egne herrer og bestemme over liv og død som det passer os. Gud som den gavmilde livgiver passer ikke rigtig ind i dét regnskab. Heller ikke Lasse, der er erklæret ateist, sætter umiddelbart sin oplevelse ind i en trosmæssig ramme.

– Jeg ved ikke, om jeg talte med Gud. Måske rømmede han sig lidt, og det var nok mest mig, der sagde noget. Men det var virkelig vidunderligt, siger Lasse Spang Olsen.

“Vidunderligt” er ikke et ord, jeg ville bruge om en korsfæstelse, men alligevel er der noget umådeligt godt over at Jesus valgte døden til. Mit ønske for Lasse og alle er at se, at vi ikke behøver lade os korsfæste længere. Vi må i stedet tage imod, at én har gjort det for os, og at han om to dage igen opstår fra de døde. Dét er det vidunderlige. Døden står tilbage, impotent og vissen. Livet lever og rækkes os. Og det er netop ham, som er Livet selv, der kan række os helbredelse og kærlighed, som vi både kan leve af og dø på. Dét er mere end terapi; det er det, der kaldes frelse.
Så vælg da livet.

Reklamer

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s