Salmer fra køkkenet

Der er blevet skrevet velsignet meget godt om Hymns from Nineveh siden pladen udkom d. 21. februar. Den var længe ventet, var den. Jeg sad kl. 6 om morgenen og ventede på at iTunes ville frigive den så jeg lynhurtigt kunne nedlaste den og brænde en CD til bilen – og så stod den ellers på hymner hele vejen til Berlin. En koncert med Jonas og sit fantastisk talentfulde kompagni er det også blevet til, alt imens pladen røg top 10 og fik lov at toppe Det Elektriske Barometer, hvor også dejlige Mechanical Bird for tiden huser så godt.

Vi har hørt pladen ret meget herhjemme. Mine børn går og traller “Cocoon” og jeg kan simpelthen ikke selv blive færdig med pladens første skæring, den fantastisk smukke “So Mournful the Elegy, So Comforting the Hymn” som på så velsignet fin vis i sig selv rummer alt hvad der er smukt og godt ved dette album. Som Jonas Haahr Pedersens tekster er sangen blid, venlig, inderlig; men der er også en intimitet i både ord og lyd som til stadighed forbløffer mig. Sjældent møder man en musiker med så ærligt et udtryk. Ja, til tider nærmer det sig en overskridelse af min egen blufærdighedsgrænse; ikke fordi musikken lyder privat, men fordi den er så oprigtig og så, så venligt fin. Den sniger sig ind, ikke som en uvenlig og uventet gæst, men som en gammel ven du kan lide – og som kan lide dig.

Instrumenteringen er på alle leder håndholdt og unplugged i biddet, og man kunne ikke forestille sig det bedre – netop fordi Jonas’ tekster er så åbenhjertige. Med banjo, sav, klaver, syngeskål og hviskende, hemmelighedsfulde kor pakker musikken ikke teksterne ind, men ud, i ømhed, renhed og med en skrøbelighed smuk som en sommermorgen. Det er så velgørende at møde en kristen poet som i sine tekster insisterer på det kunstneriske udtryk og som har fundet balancen mellem prædiken og poesi, og hvert nummer folder sig ud som en glædens lovsang af den hellige, almindelige almindeligheds almindelige hellighed.

Jonas Pedersens stemme er i ordenes bedste betydning umiskendelig og miskundelig, og det er tæt på at være kriminelt hvis ikke der bliver kastet en Danish Music Award efter ham – selvom det hverken ville lægge noget til musikken eller trække noget fra. For Hymns from Ninevehs debutplade står som et helstøbt værkt; selvsikkert men ikke selvfedt; fokuseret men ikke hjerteløst; en skøn, stærk lille hverdagsåbenbaring af lyd. Tak for den.

Reklamer

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s