Mandelštam

Jeg har været og er stadig igang med at læse den polsk-russiske poet Osip Mandelštams (1891-1938) samlede værker. De er awesome! Mandelštam skriver poesi og prosa; små knaldhårde, indholdsmættede stykker tekst, rige, klare, smagfulde, klingende af senet livsvilje og den der østlige melankoli, jeg jo har en ting med…

Mandelštam endte sit liv i en sovjettisk fangelejr nær Vladivostok efter en kort, men intens karriere som en forfatter, der ikke just strøg styret med hårene, men tværtimod lod sin anti-totalitarisme få tydelige udtryk. Den slags gør måske at han lyder som en særlig politisk poet, men det er for nemt at afskrive ham som sådan en. Men hva, jeg må jo hellere give en smagsprøve. Et digt om tiden, der insisterende både er vredt, poetisk og – synes jeg – vældig stærkt. Digtet går under betegnelsen “135” og er oversat af Ivan Malinowski.

Du min tid, mit rovdyr, mægter

nogen mon at se dit blik,

lime med sit blod to slægter,

til een rygrad, brik for brik?

Blodet som kan flytte bjerge

sprøjter ud af Jordens ting,

kun en snylter skælver, værger

sig mod det der står på spring.

 

Livet ud må alt som lever

bære rygradens stafet,

og en bølge sænker, hæver

det usynlige skelet.

Som et spædbarns brusk er disse

Jordens spæde barndomsår,

atter ofres livets isse

som et lam blandt potteskår.

 

Først når dagens knuder binder

som en marv i fløjtens rør

løses livets bånd, begynder

en ny verden, ikke før.

Det er tiden selv der vugger

bølgen i vor smertes kast

og den holder græssets hugorm

i sin gyldne rytme fast.

 

Og på ny skal knopper briste,

spirer skyde hid og did,

men din rygsøjle er kvæstet,

du min skønne stakkels tid.

Med et smil der er forvredent

ser du bagud, svag og stor,

som et rovdyr, før så smidigt

ser tilbage på sit spor.

 

Tiden som et rovdyr! Livet som noget der skal bæres! Uh, jeg synes altså det er godt. Også Mandelštams uhyre indholdsrige syntaxer i prosatekster som “Rejsen til Armenien” kan altså utroligt varmt anbefales. Som hårde, fine mandler at starte foråret på. Prøv det!

Reklamer

2 tanker omkring “Mandelštam

  1. Jeg tror helt reelt aldrig, jeg nogensinde begynder at læse polsk-russisk poesi; til gengæld nyder jeg hver gang, du udfolder dig på skrift. Du skriver som en drøm. Og du burde altså også være sådan en rigtig anmelder et sted (no offense – tilværelsen er selvfølgelig en vigtig blog), kan du ikke skubbe Kim Skotte eller Erik Jensen af pinden på Politiken? Ham der Nikolaj Krak er vist skribent derinde – kan han ikke bane vej? Man har vel lov til at håbe. Seriøst; du har jo absolut tilstrækkelig filmviden + en levende pen + analytiske evner til at blive en glimrende filmanmelder. Gør noget ved det 🙂

    En fan

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s