Forår

Det lyder snart som noget fra “Ude & Hjemme”, men det er altså rart at det er forår. Der er en friskhed i luften. Vasketøjet blafrer for første gang i flere måneder decideret livsbekræftende derude på altanen. Små fitlihutter og tuttelutter og what-not pibler ufortrødent op ad jorden. Selv ukrudt ser kært ud.

Tilværelsen er ikke sådan at tage livet af. (Ej heller selvom der sjældent bliver skrevet noget på denne elektroniske version). Jeg tror det er godt. Godt at livet findes, at man kan få lov til at fylde det med gode ting, gode mennesker, tanker der peger opad og udad og ikke sidder og fedter rundt i ens blegfede navle, hvor der er surt og selvmedlident.

Det er snart påske, og godt nok er vi velsignet med at bo på den nordlige halvkugle hvor de teologiske opstandelses- og livspointer får lov til at stå side om side med forårsblomster og knopper på træerne – men der er også i foråret en besk erkendelse af at livet også af og til er koldt og tungt som vådt ler. Den kolde vind der pludselig kan feje hen over en solvarm altan. En isning i vejret, der pludselig skifter og sender forbløffende haglkugler midt i det, der lignede vejen mod sommeren. Derfor holder jeg af Vivaldis “Forår”, som har den tone af melankoli. Akkurat som lovsangen en påskemorgen, der er en glæde uden lige, men samtidig også indeholder en dump pine over at døden findes og at vejen til livet måtte gå gennem den.

Nå. Nu vover jeg et: Glædeligt forår! i håb om at det er kommet for at blive.

Reklamer

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s