22. december

Hvis man kunne tegne en kurve over Ellens juleforberedelser og julehumør, så var den for nedadgående. De sidste indkøb var godt nok faldet på plads, Simons julegave var kommet med posten – men den sidste gang de skulle øve med krybbespillet inden jul var mærkelig. Maria og en af de vise mænd var fraværende, hvilket var noget hø, men Johannes kom, og det var godt. Ellen blev glad for at se ham efter at have pløjet sig gennem snedriverne på vej mod forsamlingshuset. Hun havde lyst til at tage ham med hjem og snakke med ham om Maria og Josef og det lille barn, og fred på jorden. Fred på jorden! Ingen stress eller krige. Det kunne Ellen godt bruge.

Johannes så på hende og  sagde: “Jeg vil godt være med alligevel. Men du skal ikke spørge hvorfor,” og Ellen lod være med at spørge hvorfor. Det var efterhånden gået op for hende at der alligevel fandtes så få svar her i tilværelsen. Hvorfor skulle de bo i Melflinge – hvorfor skulle Maria føde et barn, som var Guds søn. De svar, hun kunne finde, var kun overfladiske. Hun følte at hun måtte acceptere livets ubesvarlighed og ikke prøve at opfinde beviser, men blot være tilstede i det, som var nu. Johannes havde talt smukke ord engang, nu ville han ikke sige noget, og så var det sådan det var.

De øvede igennem uden Maria og den ene vismand, og det gik vist ok. Lidt mat, men i orden. De aftalte at mødes ved kirken juleaftensdag kl. 13, og Ellen både glædede sig og glædede sig til at det var overstået.

På vej hjem så hun en Falck-bil holde foran Karens hus. Karen havde fået lov til at komme hjem under forudsætning af at hun holdt sig i ro. Ellen vidste godt at det var meget at forlange af hende, men mon ikke det brækkede håndled lagde en naturlig dæmper på tingene. Karen var arrig. Hun havde ikke fået handlet ind, og hvordan skulle det nu blive jul. I det øjeblik vidste Ellen at det rigtigste hun kunne gøre var at invitere Karen til at komme til jul i præstegården, så det gjorde hun. Karen accepterede modstræbende. Og Ellen gik hjem for at fortælle det til Simon. Nu ville de få tre gæster til jul, for julen kom, og den var nær, og det var snart nu.

Reklamer

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s