11. december

Simon lo da hun fortalte ham om krybbespillet. Han lo en dyb, rungende latter der fik hende til at elske ham endnu mere. Og så kyssede han hende på panden og hviskede at han elskede hende, og at han ikke havde lyst til at dele Melflinge med andre end hende.

Det havde været nogle lidt svære dage for Simon. Han havde haft sin første begravelse, og ikke bare var jorden tør og hård af frost, som ikke engang Holger Gravers eder kunne tø op, men Simon havde ikke været glad for sin tale til afdøde. Det var svært at lægge fra sig, og Ellen forsøgte ikke at virke for ivrig. Selvom det var det, hun var. Hun havde været en tur i Assens for at finde en julestjerne, der var stor nok til at lyse over hele krybbespillet, men havde ikke rigtig fundet en. Så var hun gået på internettet, men var pludselig kommet i tanke om, at Karen havde talt om nogle kasser med ting. Måske fandtes der i virkeligheden allerede en traditionsrig stjerne, gul af ælde men med historie og patina for alle pengene. Melflingestjernen.

Reklamer

2 tanker omkring “11. december

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s