8. december

Det var en dårlig morgen. Da Ellen stod op var Simon allerede kørt – hun kunne ikke huske hvorhen. Hun havde nok troet at præster brugte mere tid på deres kontor. Det blæste udenfor, og Ellen skulle jo ud i vejret for at få fat i Karen. Hun brændte sig på espressoen og syntes at Melflinge så olm ud i blæsten, som den lå der udenfor hendes vindue, afventende. Hvem sagde i øvrigt at den by skreg på et krybbespil?

Det var som om der var sket en bortrykkelse i Melflinge. Karen var ikke hjemme. Selv Karens høns var gået indendøre. På kirkegården kunne hun ikke finde Holger Graver, og det gjorde ikke just humøret bedre. Tværtimod mærkede Ellen hvordan hun blev mere og mere indædt modstander af krybbespil, juleevangelium og hvad har vi. For første gang i et par uger gav hun sig selv lov til at savne Møllegade, København og livet der. Hun følte at nogle havde stjålet hendes ungdom fra hende og havde placeret hende på Sydvestfyn, bare for at drille.

Men når nu hun var ude at gå kunne hun lige så godt tage sin sædvanlige tur. Så det gjorde hun. Hun gik helt og aldeles i sine egne tanker og så slet ikke drengen, der stod gemt i krattet ved marken. Men han sagde hende og sagde højt: “Er du ikke hende præstedamen?” Ellen fik et chok, der heller ikke just lindrede hendes gnavne humør. Hun gloede på den formastelige unge. En fregnet knægt på ti år med stride børster på hovedet og et forknyt udtryk i ansigt. Hun fik lyst til at slå ham, denne skæbnens repræsentant for alt melflingesk, men gjorde det selvfølgelig ikke. Hun forsøgte med et smil og forklarede at jo, hun hed Ellen og hun boede i præstegården og hendes mand var præst. Drengen bare så på hende med mistroiske, blå øjne. “Jeg hedder Johannes,” sagde han.

Reklamer

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s