7. december

Når Ellen skulle sige det selv havde tekstanalyse altid været en af hendes stærke sider. På studiet havde hun i en periode arbejdet som undervisningsassistent i videnskabsteori, og hun havde nok tænkt at fortsætte i den akademiske verden –  hvis ikke det var det her med Simon og det, han sagde var et “kald” til at blive præst. Nu sad hun så der, i Melflinge, og havde så tilsyneladende fået et meget udvendigt kald til at arrangere nogle børn på en sådan måde at juleevangeliet kunne blive fortalt for sognets sjæle. Men måske var det bare sådan at være præstefrue.

Da hun havde læst juleevangeliet igennem første gang syntes hun at det var lidt kedeligt, og hun undrede sig over det store fokus på Maria. Det var som om det i virkeligheden var en fortælling om moderskab, men hvordan i alverden kunne man få børn til at opføre det? Samtidig havde hun også at gøre med den her oldgamle disciplin – krybbespillet – som i sekler var blevet iscenesat på både geniale men nok mest kedelige måder. Og hun kendte ikke Melflinge. Hun vidste ikke hvad folk kunne lide, eller hvem de var, eller hvad de tænkte om julen og Jesus og Gud og kirken i det hele taget.

Ellen sukkede. Hun synes pludselig at opgaven blev så stor. Karen havde ellers affejet det med at det handlede om at få en 7-9 børn klædt festligt ud og så gik resten af sig selv. Ellen var ret sikker på, at der ingen engle ville komme til hjælp, og vidste derfor strengt taget ikke om det her var noget, hun burde gøre.  Hun tøvede et øjeblik, men traf så en beslutning. Hun blev nødt til at fortælle Karen og Simon og Holger og hvem der nu end var involveret i det her, at krybbespillet altså måtte blive uden hendes hjælp.

Reklamer

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s