2. december

Når Ellen gik tur i Melflinge følte hun at der manglede noget. Det var ikke fordi hun savnede Møllegadekvarteret egentlig, eller bagelbutikken, eller de underlige hjemløse eller mærkelige indvandrerbutikker med farverigt plastic og billig frugt. Hun følte at hun burde savne en hund. Hvorfor skulle man ellers gå rundt i Melflinge, hvis ikke for at lufte sådan en? Når hun gik ned af Kirkegade og kom til Melflinge Bygade drejede hun til venstre. Efter 600 meter kom så Skolegade, som hun kunne gå op af. Hun gik forbi den nedlagte skole og forsamlingshuset, som så vældigt forhenværende ud, men som Simon hævdede at han vist nok ville få en nøgle til som sognets præst. I bunden af Skolegade lå nogle parcelhuse fra 1960erne – Fasanvej, Mejsevej og Falkevej. Bag dem lå markerne, men hun fandt ud af at der var en sti langs et krat, og gik hun af den kom hun op til kirkegården og kirken, som lå ved siden af præstegården. Selve turen tog højst en halv time, men det passede Ellen fint.

Når hun gik der savnede hun en hund. Et eller andet væsen, som ville have brug for hende, selvom det kun var for at få mad og vand og den slags. Simon var allerede i fuld gang med en masse præsteting. Der skulle være menighedsrådsmøde i konfirmandlokalet, jule- og adventsgudstjenesterne skulle planlægges, og det på et tidspunkt hvor de dårligt nok havde nået at tømme flyttekasserne. Provsten havde ringet, og tilsyneladende var præsten i nabosognet blevet syg, så Simon skulle også holde nogle gudstjenester der. Og så var der noget med, at præsten plejede at stå for en gudstjeneste på herregården Elisesminde, som lå i sognet. Simon skulle mødes med komtessen eller grevinden eller hvad hun nu var. Han havde travlt.

Reklamer

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s