[insert title]

Jeg talte med en god ven forleden om det der med livets stædighed. Om hvordan man kan stå op, livet fortsætter tilsyneladende uagtet hvad man selv føler, og der i det både er noget besnærende og rædsomt når der er hændt noget, man har svært ved at forstå i al sin gru.

Men livet er stædigt og vedholdende, og selvom døden lurer som blind passager er det altså livet, der er i live. Lige nu går jeg sådan og savner ord. Jeg forstår godt, at de ikke findes, de ord jeg savner, der kan beskrive det, der er sket, men jeg længes efter dem. Det er som om at alle “hvorfor?”‘erne ind i mellem vokser sig større og større, men svar får vi nok ikke på denne side af evigheden.

I stedet får vi måske noget andet. Og måske en dag vi også har ord, til at fortælle hvad det så er.

Reklamer

En tanke omkring “[insert title]

  1. … og der sætter du netop de ord på nogle tanker, som man slet ikke kan finde ord på – tak fordi du netop lige netop sætter ord på det usigelige, når man ikke selv kan finde ordene!

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s