sorg:

Det står mig mere klart end nogensinde før hvor meget en gåde, korset egentlig er. De gamle ville sikkert kalde det for et mysterium. Jeg ved ikke – måske er det fordi jeg er opvokset med korset omkring halsen på søde, lyshårede piger – eller fordi jeg så mange gange har hørt og lært, at dét, Jesus gjorde på korset, var en forsoning – var at vende død til liv. Måske har jeg sunget alt for mange glade tralalaede lovsange om korset. Men jeg tror aldrig jeg som nu har set hvor ondt og smertefuldt, korset også er.

Måske har Jesu kærlighed til mig dækket mine øjne for hvad der egentlig foregik, den gang han døde på korset. Måske har de mange film, der gengiver begivenhederne, været for udvendige for mig. Måske er jeg bare for hårdhjertet – det kan ikke afvises. Men når jeg ser på korset i disse dage ser jeg ikke den sejrende Kristus, men den lidende. Jeg ser gåden, mysteriet, for jeg véd jo at han sejrede, og at korset ikke var et punktum, men et kolon; men hvor han dog led. Jeg ser på korset og jeg ser at Jesus døde. At han identificerede sig 100% med den menneskelige tilværelse og gik i døden.

Jesus er ikke ukendt med lidelse eller smerte. Selvom det for mig i dag som måske aldrig før står så paradoksalt – at der i den frygtelige død var liv for mig – så må jeg falde på knæ over, at ikke engang Gud var så fin på den at han undgik smerte, sorg og død. Han findes i den – i smerten, i sorgen og i døden. Og jeg må bede om at den Jesus, der selv døde og overvandt døden, må komme til de, der græder og trøste dem. Give dem fred. Og jeg selv må lægge mig der, foran korset, med alle mine spørgsmål, mine sorger, min vrede, og være der, velvidende at Jesus ved og kender.

Hold mig til dine veje!
Lad mig i døden eje
trøst af din død og sår!
Så skal mit liv begynde
og sig til livet skynde,
når jeg af livet går.

Thomas Kingo

Reklamer

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s