Og hvad så nu?

Hvad er det for et “nu”, der er nu, når det der er sket er så insisterende i sin rædsel at det ikke går væk?

Hvad har du forestillet dig, Gud?

Er du sød at høre vores bønner?

Det er nu, Gud. Det er helt afgørende, det her. Nu må du holde fast i dem, der græder. Jeg ved ikke om jeg tror de kan trøstes. Men det ved du jo.

Jeg tror vi har brug for en ny jul, Gud. En genfødsel af håbet ind i vores verden. Vi har brug for at du igen viser os hvad i alverden det var, du viste profeten Esajas, så han kunne skrive, at

“Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land. Du gør jubelen stærk, du gør glæden stor; de glæder sig for dit ansigt, som man glæder sig over høsten, som man jubler, når man deler byttet. For det tyngende åg, stangen over deres skulder, og slavefogedens kæp brækker du som på Midjans dag.”

Hjælp os til at juble. Intet mindre. Gud, du har allerede vist os hvordan én gang – mindst – men gør det igen. Vi forstår ikke noget. Gør det snart.

Og gør det så igen.

Reklamer

2 tanker omkring “Og hvad så nu?

  1. Ja, HVAD HAR DU FORESTILLET DIG, GUD?
    Jeg forstår dig overhovedet ikke – og dog må jeg konstatere, at jeg på trods af spandevis af tårer og nattesøvn, der ikke vil komme, må konstatere, at du holder liv i mig stadigvæk… Jo, for jeg er jo stået ud af den varme seng igen her til morgen, træt til døden – og solen skinner alligevel.
    Jeg forstår det ikke

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s