Begrebet Angest

Det var egentlig slet ikke meningen at jeg skulle have været med.

Jeg skulle bare lige sætte Tærten af så hun kunne komme i “Stof og Stil” og købe en stoppenål og noget mønsterpapir. Se, allerede det at jeg véd hvad det var hun skulle købe afslører måske nok udfaldet på kønnenes kamp i hverdags-Odense. Men jeg kom til at gå med ind i forretningen. Uklar i hovedet, naturligvis. Hvorfor ellers?

En helt almindelig tirsdag er “Stof og Stil” primært befolket af kvinder. Gamle kvinder, unge kvinder; attraktive kvinder og andre kvinder. Kvinder, der går i joggingtøj; kvinder der har accessorized sig op og kører noget lag-på-lag. Enkelte – ekspedienterne – så ud som om de selv havde syet deres tøj. Hvorfor blev jeg skuffet over at det ikke var dem alle?

Kvinderne går søgende omkring. Der er noget ved kvinder, som kan være både søgende og målrettet på en gang. Det må skyldes en følelse af hjemlighed, som kun fåes i en butik som dette. Det er som om der er en hemmelig forståelse, et søsterskab; tavst, men flittigt. Prøvende cirkler de rundt i praktiske sko.

“Stof og Stil” er som et kvindelighedens tempel. Her lever drømmen om at være mor som mor selv var det. Her er der snitmønstre og lyden af sakse i bomuld. Her er der shocking pink og koksgrå og pastelblå og lortebrun side om side. De gamle dyders tag-selv-bord, hvor piger bliver til damer. Hvor det at købe en nål er en indviklet disciplin, der kan koste mange penge.

Jeg indrømmer blankt at jeg rørte ved nogle af rullerne med stof. Prøvende, som i “Project Runway”, lod jeg mine blege akademikerhænder stryge hen over noget møbelstof. Det var orange. Eller: Det  var det nok ikke, for i “Stof og Stil” er der en begrebsverden så fjernt og langt væk fra det, jeg vil kalde normaliteten. Orange findes nok slet ikke. Gad vide om det så hed “appelsin” eller “rødgul” eller “patetisk solfarvet”? Jovist, det er godt at få sit normalitetsbegreb lidt udfordret. Men er det ikke et svaghedstegn at det er ord som “jaquard-vævet” og “vlieseline” der kan få mig til det?

I loftet kørte Randy Crawfords kønsløse, nærmest bedøvede popmusik. Lyden af en slags ur-kvinde, der lod en regn af kærlighedsbrokker drysse ned over de lynlås-indkøbende kunder. Nede ved tyl får jeg øje på en anden mand. Et øjeblik tror jeg at jeg har fundet en lidelsesfælle. Men nej, han er bare tilkaldt for at ordne det interne PC-system. Han viser en ansat noget med en knap, der skal trykkes ind, og haster bort. Igen er jeg alene.

Ved kassen sidder en ekspedient. Hun ser træt ud på Lise Cabble-måden. Vesten, hun har på, er lyslilla (lavendel?) og minder mig om min opvækst i sen-halvfjerdserne. Hun har også uniformen på – nemlig et målebånd om halsen. Som en hemmelig kode hænger det der, et våben, hvis magt er svært at forstå for verden udenfor. For en verden som haster forbi, på vej til lette løsninger i forstædernes “Outlets”. I en verden, som for længst har valgt at le og glemme alt det, “Stof og Stil” står for. Som et stædigt levn fra kvindelighedens guldalder har hun iført sig målebåndet i lige del tro og ærbødighed. I “rester” kassen ligger der noget stof med et print af en uendelig grim smilende and.

Da jeg går med Tærten ud af forretningen går det op for mig, at der her plejede at ligge et byggemarked. Jeg føler mig svimmel og træt, og samtidig mindes jeg ikke at have haft så stor lyst til at slå søm i træ, eller tisse opretstående i min have.

Reklamer

8 tanker omkring “Begrebet Angest

  1. Alle kvinder er altså ikke til Stof og stil. Bare så du ved det. Du har læst for meget “Hendes Verden” eller “Ingelise – alt om håndarbejde”. Tsk.

  2. Lyst eller ej: Du tisser altså ikke i vores have! Den er alt for lille….. men du er da velkommen til noget med hammer og søm.

  3. Uh. Her kunne man med fordel lige have delt tingene lidt mere op. Der bør som minimum være et punktum imellem “lyst til at slå søm i træ” og “tisse opretstående i min have”. Allerhelst et linjeskift (eller flere!). Det andet gør lidt ondt at læse.

  4. Jeg er glad for, at mindst én mand fangede min helt intenderede udfordring af mandkønnets allerhelligste, og greb associationen “smerte” som udgangstone på mit indlæg.

    Smukt, Søren. Tak.

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s