Sex Gud

Ovenstående er provo-titlen på en bog, jeg ikke har læst. Titlen er rindet mig i hu et par gange i den seneste tid, hvor både den katolske kirke og folkekirken har fået og får en svingtur i mediemøllen på grund af noget, der har med sex at gøre. Sex og kristendom er sådan en sjov og pirrende cocktail, virker det til; i hvert fald i medielandskabet. Det kan måske til dels forstås i forhold til den katolske kirke, som insisterer på det frivillige cølibat for præster (frivilligt forstået sådan, at du ikke kan vælge det til hvis du samtidig vil være præst – med mindre du er konverteret efter at være blevet gift. Jo, der findes skam gifte katolske patere.) Nu står den katolske kirke så og kæmper med – tilsyneladende – en neverending strøm af historier om seksuelt misbrug af børn. Det er forfærdeligt, og den største gave for den romersk-katolske kirke er nok at tingene kommer frem i lyset. Uden at forholde mig til delelementer såsom pavens indblanding osv., så må man sige at pressedækningen her afslører ubarmhjertigt, at den katolske kirke fortsat befinder sig i et andet paradigme end den verdslige verden. For de fleste i den verdslige verden virker det nok til, at her befinder folkekirken sig lunt, og forsøger med den standende diskussion om vielse af homoseksuelle at slå tilpas mange knuder på sig selv for at være “kirke for folket”. Og, nårh ja, så var der lige Poul Joachim Stenders sex-bog, der fik overordentlig megen omtale, og megen få kritiske bemærkninger, på trods af at Stender, trods sine mange fine pointer, egentlig lægger op til at reformere kristendommen om til en art frugtbarhedskult.

På mit arbejde i går drøftede vi bl.a. det her. Hvorfor er det lige at det der med kristendom og sex er så.. hot? Jeg tror en af grundene er, at vi befinder os i en meget sex-fixeret tid, hvor seksualiteten er en identitetsbærende faktor som eksponeres kraftigere end så mange andre identitetsskabende faktorer. Men det besvarer måske ikke spørgsmålet om hvorfor kirkerne (misbrugssagerne undtaget) så frivilligt stiller op til en gang sex snak altid. Er det for at optræde i medierne på lige fod med Paradise Hotel-stjernerne og Ditte Okman? Er det udfra en sjælesørgerisk betragtning om at signalere, at kirken skam godt kan tumle med real life issues?

Hvad tror du ligger til grund for kirkens optagethed af samfundets optagethed (!) af det seksuelle?

Reklamer

16 tanker omkring “Sex Gud

  1. Jeg er ikke helt sikker på at jeg er helt med her Thomas. Du skriver “Men det besvarer måske ikke spørgsmålet om hvorfor kirkerne (misbrugssagerne undtaget) så frivilligt stiller op til en gang sex snak altid. ”

    Gør kirken virkelig det? Det er slet ikke det billede jeg ser i medierne. Jeg synes ikke at sagen om homovielser (som det så smukt hedder efterhånden) hører hjemme i sex-kategorien, nærmere i kontroversia-kategorien sammen med damepræsterne man ikke må gi hånd til og præsterne der ikke tror på Gud men alligevel ryger pibe. Og så er der kun Stenders bog tilbage, som nærmere er udtryk for en enkelt mands kæphest end for en trend i kirken som sådan.

    Så hvor er det du ser at kirken villigt stiller op til sexsnak altid?

    Jeg savner netop kirken som en ansvarlig debattør i hele det her sexcirkus af et samfund, og ikke en der kun kommer på banen når den skal forsvare sig. Er det fordi den selv tror på at den er uhyrligt kedelig og sexforskrækket og faktisk ikke har noget at byde ind med? En nypuritansk bølge skulle da ellers være en gave til netop kirken i denne sammenhæng, men nej – larmende tavshed.

    (og hvad mener du/vi egentlig når vi snakker om kirke i denne sammenhæng. Er det Folkeren, Kirken, Dem til Højre eller Noget Andet?)

  2. Jeg mener Kirken. Så ja til det hele.

    “Jeg savner netop kirken som en ansvarlig debattør i hele det her sexcirkus af et samfund, og ikke en der kun kommer på banen når den skal forsvare sig.”

    Jamen, det er jo netop det, jeg mener. Kirken stiller op når der er noget, der skal forsvares eller forklares, men ellers ikke rigtig. Jeg mener at (folke)kirken burde gøre mere ud af ægteskabsrådgivning, f.eks., og være åben om det. For et par år siden kom det i tv-avisen at en kirke i Esbjerg holdt et sådant kursus og også talte om de seksuelle glæder og sorger der kan være i et ægteskab. Sådan noget, der viser at kirken godt selv kan sætte en dagsorden, og ikke behøver medier eller kontroverser for at få ordet.

  3. Kirken – i hvert fald det, jeg er vokset op med (Dvs. Dem til Højre) (tror faktisk ikke, det gælder så forfærdelig mange andre steder i det kirkelige landskab, er min fornemmelse) – er så frygtelig sexforskrækkede. Jeg kan derfor heller ikke rigtigt genkende det med, at kirken (altså, hvis det gælder Dem til Højre), som du skriver, Frovin, ofte stiller op til en sexsnak. Det handler jo i virkelig rigtig lidt om sex og seksualitet. Måske er samfundet overpornoficeret, mens kirken (Dvs. Dem til Højre) vel nærmere – undskyld udtrykket – er underpornoficerede. Og i hvert fald ikke behandler sex proportionalt med, hvad folk rent faktisk er optaget af. Jeg mener, hvor mange gange orker man egentlig at høre, at sex “jo-i-virkeligheden-er-Guds-gave-og/men-det-hører-jo-altså-hjemme-i-ægteskabet”. Gab. Super. Så kan vi jo alle godt gå hjem, thi så behøver man jo vide mere. (Og så må man jo tage den egentlige debat/snak/samtaler andre steder end i kirken).

    P.S. Synes nu, at jeg møder rigeligt med ægteskabsrådgivning/PREP-kurser, og hvad har vi. Men det er jo nok bare fordi, jeg er er et andet sted.

  4. Bare glem min kommentar. Jeg er jo alligevel ikke en del af Dem til Højre længere … så det er gamle “det-er-også-for-dårligt, at-kirken-ikke …” argumenter, jeg hiver frem … :). Ærgerligt, man ikke kan klikke “slet”, som man kan på FB.

  5. Okay, så er vi nok mere enige end det lige lød til Fro – det var bare ikke helt klart hvad du mente. Men hvis jeg forstår din korrektion ret, så er kirken (ufrivilligt) overeksponeret i nogle medieseksuelle sammenhænge, mens den er for tavs i andre?

    Min egen ønskedrøm er (lyt godt efter, Kirsten – det er guf) at kirken, internt (primært) og offentligt (sekundært) var mindre berøringsangst overfor andre aspekter af seksualiteten end det hetero-ægteskabelige samliv (hvor vi pt mest snakker om kommunikation og konfliktløsning, ikke et ord om sex!).

    Vi kan nemlig ikke gå i medierne og kloge os på ting, vi ikke engang tør tale med hinanden om.

    Hvor er seminarerne der lærer forældre hvad deres børn egentlig laver på nettet efter sengetid – og hvordan de dealer med det (passende introduceret i forbindelse med konfirmandundervisningen)? Hvor er rådgivningen til de nybagte & bly kristne hustruer der pludselig finder ud af at deres kærlige og hengivne ægtefæller måske også er lidt for meget på nettet efter sengetid? Hvor er forumet hvor singler også har lov at have en seksualitet (ja, også kvinder!). Og så videre…

    Jeg har heller ikke læst Stenders bog, men jeg har læst sex gud – den er egentlig ok (mener jeg at huske).

  6. Som udgangspunkt er jeg enig med dig, Schjelde. Måske er det bare for sent. Man skulle tro, det var muligt at finde en eller anden rimelig mellemposition mellem f.eks. disse to udgaver: http://www.sexlinien.dk/ og http://www.adamogeva.dk/web/index.php. Begge lige groteske. Men jeg vil nok vælge at være pessimistisk og tænke, at kirken (hvad enten det så er med lille elle stort K, mod venstre eller mod højre) lidt har forpasset sin chance i forhold til denne debat. Og fordi jeg tror, at den såkaldte “nypuritanismen” er mere end overdrevet, hvilket betyder, at “kirken” – uanset hvor meget den anstrenger sig – vil give svar på spørgsmål, som man måske stillede for 20-30 år siden. Måske … Og hvem skulle egentlig være bannerfører i at skabe et helt nyt paradigme? Jeg ser det ikke rigtig “boble op” nogle steder … Er denne pessimistiske udlægning bare træls at høre på? Beklager … 🙂

    Jeg har ikke i øvrigt ikke læst Stenders bog ..

  7. Kirsten! No no no – jeg tror bestemt ikke det er for sent! Jeg ser det boble f.eks når nogen (host) holder seminarer om køn og identitet på KFSlejre og prøver at give de der teenagetyper et sprog og et rum til at snakke om de der ting i. For de vil jo gerne.

    Selvfølgelig er det ikke for sent, din gamle kyniker… Spørgsmålet er mere hvad du har tænkt dig at gøre ved det selv? Jeg tror nemlig der er mere brug for græsrødder end bannerførere…

    (og når det er sagt synes jeg faktisk at adamogeva er et ret sympatisk og behjertet foretagende, selvom layoutet gør lidt ondt i øjnene)

  8. Hvad jeg vil gøre ved det? Der bliver jeg nok svar skyldig … Det var nok også derfor, at jeg indledningsvist bad om at få mit indlæg slettet – fordi det bare var mavesur brok med tussegamle argumenter … 🙂

    (Men adamogeva.dk – som retoriker må det da gøre en lille smule ondt at læse skabeloner som:

    – “Tak, fordi du skrev …
    – “Godt, du vil være ærlig”
    – “Vi hører, hvad du siger …”

    Og så kommer del 2:
    – “Bibelen siger noget om” eller
    – “Eller nogle kristne mener …”
    – “Efter min mening bør …”

    Og så kommer henvisningen til de 4-5 samme bibelske overvejelser/evt. skriftsteder (Let’s face it – der er jo ikke så meget at tage af – bibelen oser jo ikke ligefrem af sex).

    Forskellige spørgsmål. Samme svar. Bum. Det gør da ondt. Det gør det i hvert fald på mig.)

    Nå, men nu vil jeg stoppe gnavpotteriet …

  9. Og som sagt: Ikke fordi andre “sex-brevkasser” gør det meget bedre. Et af de værste eksempler er nok Sexlinjens brevkasse, hvor de f.eks. slet ikke – eller i meget vage/underlige vendinger – oplyser om den seksuelle lavalder til 10-11-12-13-14-årige. Skrev på et tidspunkt en lang, undrende e-mail til dem, men fik kun et afvæbnende svar tilbage.

  10. @Schjelde:

    “Min egen ønskedrøm er (lyt godt efter, Kirsten – det er guf) at kirken, internt (primært) og offentligt (sekundært) var mindre berøringsangst overfor andre aspekter af seksualiteten end det hetero-ægteskabelige samliv (hvor vi pt mest snakker om kommunikation og konfliktløsning, ikke et ord om sex!).”

    Og så fortsætter du med at foreslå at kirken bliver mere konkret. Jeg kunne ikke være mere enig. En spade skal kaldes en spade hvis det er det, den er. Og der bør findes rum man kan gå ind i, hvor der tales om sex og sexualitet udover snakken om “bikinigrænsen” og den slags.

    Det handler selvfølgelig om mod og om at pakke den der fejlagtige forestilling om, at det er ufromt at sige “penis” i en kirke væk – men det handler så sandelig også om at komme ud af vagten og blive trænet i rent faktisk at kunne rådgive på det her emne. Hvor er de kristne sexologer? Jeg kender ikke nogle, men savner i høj grad at de kirkelige rådgivningstilbud ift sex bliver mere biologisk bevidste.

    @Kis:

    “Og så kommer henvisningen til de 4-5 samme bibelske overvejelser/evt. skriftsteder (Let’s face it – der er jo ikke så meget at tage af – bibelen oser jo ikke ligefrem af sex).”

    Er det ikke vigtigt at turde være lidt gammeldags bibelsk moralsk her?

  11. @Fro. Moralsk jo, men bibelsk moralsk? Bibelen skriver jo – i forhold til, hvor meget det reelt fylder – så lidt om dette her – der er med andre ord “smurt med tyndt ud over”, og såkaldt “bibeltro” (hvis det stadigvæk er Dem til Højre, vi snakker om) tilgange står derfor over for visse udfordringer, når der skal rådgives om forskellige emner – det ender af gode grunde altid i lidt generelle betragtninger, fordi “Bibelen skriver ikke så meget om dette, men vi kan sige lidt om forholdet mellem mand og kvinde og blive et kød og så’n”. Jeg tror godt nok, nogle kunne have sparket f.eks. Paulus over skinnebenet for ikke at have været mere specifik. Dermed sagt, at jeg tror, det er særdeles vanskeligt at bruge Bibelen som lærebog – som det f.eks. finder sted på adamogeva.dk. Det begynder meget hurtigt at blive meget tyndt.

    Men jo, det handler meget om at møde en bestemt sprog og praksis – og der er der nok lidt igen. Nu vi snakker om “spader” fra virkeligheden: En af mine bekendte fortalte om, at hun havde været på en lejr med nogle unger i udlandet, hvor en 11-årig havde købt nogle bløde dildoer (som så senere var eksploderet – men det er en anden og ret sjov historie faktisk), og et par piger i 7. klasse, der havde investeret i en god pisk og et par håndjern. Bare så’n til almindelig brug og praksis. Så der når f.eks. ikke engang ordet “penis” nok ikke så langt. Så fra mit perspektiv handler det nok om at tage fat i det sprog og den praksis, der reelt eksisterer … og der mener jeg måske bare lidt, at den kirke (og ja, nok mest den til højre, som jeg nok mest har stiftet bekendtskab med gennem tiden) lidt, IMHO, virker som en gammel bedstemor – der spagt og lidt kikset – forsøger at forstå, hvad de unge har gang i.

    Dermed ikke sagt, at der ikke finder mange samtaler sted – det gør der – de finder bare sted uden for kirkens rum. Spørgsmålet er bare, om løbet er kørt for samtaler i kirkeligt regi (altså især når det gælder kirken til højre). Og undskyld. Pessimismen må stoppe.

  12. Men, Kirsten, hvis man så skal være “tro mod bibelen” der, som du skriver, ikke er vældig optaget af det her – ender man så ikke med mere eller mindre at overtage det sex-paradigme, der er gældende i den offentlige debat? – hvor sexualiteten i visse tilfælde ser ud til at være identitetsbærer number 1 i et menneskes liv, og hvor sexlivet fylder forholdsvis meget?

    Jeg er helt med på at der skal siges andet og mere end “penis”, i øvrigt…! Dit billede med kirken som den gamle bedstemor der prøver at være ung med de unge er rammende. Hvad angår det her emne tror jeg kirken skal give slip på sin lidt snerpede fromhed og turde gå ind der hvor der virkelig er ting på færde, der går ondt (også jvf. hvad Annie skrev om tidligere.)

  13. Måske det netop kommer til at virke påtaget og bedstemoderligt fordi kirken som institution ikke har baglandet i ryggen eller erfaringer at trække på, når den prøver at tale om det her. Det vil komme til at lyde fumlende og klichésk når man ikke aner en dyt om det man prøver at sige noget om.

    Netop derfor tror jeg det er vigtigere at vi får snakket internt og ærligt og konkret før vi nødvendigvis skal ud og sætte en dagsorden. For jeg gider helt ærligt ikke en kirke der kan sige alle de rigtige, smarte ting i medierne med ikke er i stand til at deale med de ting som kirkegængerne tumler med.

    Kirsten – ang. brevkasseklicheerne så gør de faktisk ikke så ondt igen, der er visse genrekonventioner som ligger lige til højrebenet, og jeg ser hellere at dem der rådgiver prøver at gøre dét i stedet for at nytænke konceptet sprogligt…
    Og mange af svarene er ens ja – fordi de… er ens? “Var det min skyld han gjorde det og det ved mig?” Standardsvar: “Nej! Og snak så med en voksen om det!” Bum, færdig. Standardsvar? Ja, men hvad hulan skal man ellers skrive? De er jo også så frygteligt klassiske, spørgsmålene, at det helt ærligt er svært at svare originalt på…

  14. Men Schjelde, som retoriker må du jo vide at der er en grund til at klicheer bliver til klicheer…

    Så tænker jeg i øvrigt også at der må være to spor her – både forkyndelsesmæssigt og sjælesørgerisk. Væk med smartness, frem med ærlighed og integritet og sammenhæng og den slags.

  15. Klichéer skal man sky som ilden…

    At det seksuelle er tabubelagt, er vel et grundvilkår ved tilværelsen – det kan man jo også læse om i beretningen om skabelsen og syndefaldet. At blive det tabubelagte helt kvit er derfor i bedste fald urealistisk og formentlig heller ikke ønskeligt.

    Men det forhindre som flere nævner her ikke at man kunne ønske sig lidt større åbenhed om seksualitet (og mange andre forhold) i kirkelige kredse. Dog alt med måde. Jeg er uenig i, at der er større åbenhed om seksualitet i det verdslige samfund. Jo, på mange måder er der, men meget ofte er det på en vulgær måde, og ofte er det bare nogle lignende relaterede emner, der er tabubelagt. Det er der egentlig ingen grund til at forsøge at efterligne. Åbenhed behøver ikke at betyde at krænge sig selv ud. Nogle ting hører til i en sluttet kreds.

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s