Påskeglæder

Det er jo sådan set vældig nådefuldt at få lov til at leve, glæde sig til at glæde sig over påsken, få lov til at dele tid og liv med gode mennesker og bare sådan eksistere med et smil i mundvigene. Med mit nuværende arbejde er jeg så priviligeret at få lov til at fejre for-påske med 800-900 skønne unge mennesker på Påskelejr, og med min også vældig fotogene familie (og Harry Potter på lydbog) blev det derefter en tur hinsidan til Sverige, til fællesskab med gode venner, gåture i Gamla Stan og Apladalen, gudstjenester af både kontemplativ, liturgisk karakter og mere løssluppen påskeglad art, altimens jeg endelig har fået hænderne i Hildegard. Alle dele helt på sin plads. Nu står den på elgpølse og multebærsylt i køleskabet, og i ovnen simrer et monkey bread her ved efterpåskens varme. I morgen venter hverdagen. Men hverdagen i påskens lys er nu heller ikke så dårligt. Christus Resurrexit!

Monkey bread:

Dej:
4 dl lun øko-minimælk
3 tsk sukker
1 nip salt
1 stort æg
50 g gær
12-15 knuste kardemommekapsler eller 2 tsk stødt kardemomme
200 g fuldkornsemmer- og speltmel. Eller grahamsmel. Eller whatever skuffen nu gemmer.
Ca 400 g hvedemel

Til trill og drys:
50 g smeltet smør
200 g mørk muscovado eller rørsukker
2 spsk god kanel

Dejen fremstilles som en helt almindelig gær-dej, ingen hokuspokus der. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, ælt den godt igennem igen og skær ca 50 små stykker dej ud, der så trilles til mini-boller.

Bollerne dyppes i smeltet smør og trilles derefter i kanelsukkeret.
De lægges i gode tætte lag i en smurt spring-randform og bages så ved 175 grader i ca 45-50 min.

Den kan vist nok pyntes med glasur, meeen det er måske at overgøre det. Og så alligevel. Det er jo kun påske en gang om dagen…

Reklamer

En tanke omkring “Påskeglæder

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s