Forståelser

Celebrity-rejsedirektøren og den nu tidligere katolik Stig Elling har taget konsekvensen af de mange skandaler i sin kirke – og har forladt den. Tilsyneladende en nyhed med “breaking news”-kvalitet; det er sjældent konversioner er så interessante. Der er her tale om et menneske, som tager et klart standpunkt overfor sin kirkes valne forholden sig til pædofili, tager konsekvensen – og går. Stig tilføjer, at han i øvrigt siden jul har overvejet sit ståsted – det skete efter paven gentog kirkens tusindårgamle afstandtagen til homoseksuelt samliv. Det kom tilsyneladende lidt bag på Stig, der nu melder sig ind i den lokale folkekirke, hvor også hans registrerede partner har sit kirkelige hjemsted.

På mange måder reagerer Stig Elling nok som de fleste danskere ville gøre. Det giver ikke megen mening at den katolske kirke væver i det og ikke bare helt klart skiller sig af med de, der har dækket over visse gejstliges pædofili. Hvorfor kan man ikke bare hive dem ud? Hvorfor tør man ikke diskutere cølibatet, når der nu tilsyneladende er mange gejstlige, der har vanskeligt ved at holde deres begær i skak? Hvorfor tør man ikke se de mange enkeltsager om misbrug af børn som et symptom, der bør behandles?

Stig ønsker også, at folkekirken skal indføre et vielsesritual for homoseksuelle par, der allerede har lovet hinanden evigt troskab. Det er jo faktisk også vanskeligt at forstå hvorfor kirken ikke bare gør det. Kirken hævdes at være et arnested for kærligheden. Gud er jo kærlig, og kirken forkynder Guds kærlighed til enhver synder. Jamen, hvorfor så ikke bare komme diskriminationen til livs og lade enhver få sin elskede og Guds velsignelse? Hvem skader det egentlig?

Hvis kirkefolk med et andet syn på tingene – katolske eller folkekirkelige – vil  i tale med mennesker, hvis kirkelighed er som Stig Ellings, så har man her et enestående og godt billede af hvor langt væk fra den teologiske og kirkelige refleksion, mange danskere nok er. Jeg tror faktisk Stig Elling er ret repræsentativ – han betragter sig som troende, føler et tilhørsforhold til kirke, og ønsker at høre til i den. Stigs refleksion synes at være umiddelbar, humanistisk og fri for teologiske røgslør. Med det udgangspunkt er “homovielses”-debatten ikke bare kun et spørgsmål om at et flertal ønsker at ændre kirkens ritualer; det handler i virkeligheden om, at et stort flertal af danskerne ikke længere forstår kirken og kirkens ræsonnementer.

Dér ligger udfordringen for kirken i dag. Kirkekampen handler ikke kun om at være for eller imod det ene eller andet. Den handler om noget langt mere grundlæggende: Nemlig for kirken at komme i øjenhøjde med mennesker og derfra finde en platform fra hvilken man kan tale om kristendom, om Jesus, om lov og evangelium, synd og nåde og alle de ting, der rent faktisk er vældig svære at forstå.

Reklamer

4 tanker omkring “Forståelser

  1. Jeg tror ikke, jeg forstår “oplægget” til diskussion i dit oplæg … er det, du siger, at kirken skal gå tættere på de centrale elementer i kristendommen – for dernæst at tale om homoseksuelle vielser m.v.?
    At folkekirken er blevet så udvandet, at det for mange giver mere mening at tale om diskriminiation end om, hvad der er rigtigt og forkert (bibelsk set) i forhold til homoseksuelle vielser … Hvis det er det sidste, hvorfor er det overhovedet interessant at diskutere noget så perifert som homoseksuelle vielser? Gud overlever vel, men det gør de, let’s say, i omegnen af 30.000 børn, der hver dag dør af sult og fejlernæring, vel ikke? Okay, mit spørgsmål går vel på: Hvorfor kan det her få dig op af stolen?

    Men først: Jeg ved ikke, om jeg har forstået dig rigtigt.

    *Oplys mig*

  2. (Jeg slettede lige dine to andre kommentarer. Håber det er ok.)

    Jeg tvivler ikke på at Elling holder af kirken, men hans refleksion mener jeg ikke er specielt kirkelig, og dermed er han (muligvis) repræsentativ for rigtig mange danskere for hvem kirkens sprog, historie, dogmer osv. er fremmede. Elling oplever tilsyneladende kirken som et sted hvor humanisme og medmenneskelighed flyder frit. Hvor sympatisk det end lyder, og hvor mange brudflader der end måtte være med klassisk kristelighed, så er kristendom ikke lig med humanisme.

    At den katolske kirke og folkekirken så skal stå at tale om enkeltsager – det bliver i sig selv tabersager, når samtalepartnerne ikke har samme udgangspunkt som kirken har det. Al kirkens teologi, tradition, historie osv. kuldsejler fuldstændig når kirken skal argumentere for sine standpunkter i et sekulært rum. En løsning er naturligvis at gøre kirken sekulær, og det er der da også nogle, der prøver på. Det er for mig at se en uendelig kortsigtet løsning. For mig at se må målet for kirkerne være at hive mennesker med over i det kirkelige rum, at inkludere dem i teologisk tænkning efter at de er blevet udrustet til det; at udfordre dem til at se, at kirkens rum på mange måder er anderledes end andre rum. Det handler om at kirken tager sit rum med sig, insisterer på at tænke og ræsonnere teologisk og på at gå i dialog med mennesker udfra dette grundlag, fremfor at acceptere og imødegå andre udgangspunkter, der har uendelig lidt med kirken at gøre. Det handler ikke mindst også om at kirken lade sig udfordre i sin kommunikation og i sin lytten!

    Det, jeg efterspørger, er nok den klassiske kierkegaardske vending: ”Når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted må man først og fremmest passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der.” Jeg begriber ikke hvorfor kirkerne lader sine mere eller mindre kirkelige kritikere køre dem rundt med dagsordener af den ene eller anden slags. Kirken må selv sætte en dagsorden, gå i dialog med sine medlemmer, uagtet hvor de befinder sig, og sikre at man taler udfra det samme grundlag. Ellers er der ikke rigtig meget at tale om?

    I det mener jeg at forkyndelsen af Guds nåde & Jesu kærlighed; kaldet til et liv i tro og lydighed, og sendelsen af de kristne til verden må stå helt afgørende klart.

  3. http://blog.politiken.dk/engelbreth/2010/03/24/kj%C3%A6rsgaards-forargelse-over-de-homoseksuelle/

    Hvis man ser bort fra den snak om, hvad Pia sagde og ikke sagde i forhold til ægteskabet, har han måske en pointe i, at det i princippet burde være et rent kirkeligt anliggende – og dermed også være op til den enkelte menighed at fortolke – hvad der er ret og rigtigt at gøre? Men det er jo der, det bliver et rod med statskirken. Hvad tænker du i øvrigt om forholdet mellem stat og kirke, hvis jeg må spørge?

  4. Jeg tænker nok, som du, at denne her sag ikke gør statskirkeordningen til særlig stor ære. Men når kirken insisterer på det der pisseuvirkelige grundtvigske frihedsbegreb bliver den jo fuldstændig kastreret og har brug for en udefrakommende inspiration til at træffe beslutningerne for den.

    Dette her er ikke og kan ikke være et rent kirkeligt anliggende, i og med at folkekirken i Danmark er en statslig instans. Denne her DR-chat med en lesbisk kvinde viser meget fint hvilken rettighedstænkning, debatten så bliver præget af. I sådan en debat kan kirken kun tabe, se f.eks. det her quote derfra:

    PERNILLE: For mig er det ikke et spørgsmål om Gud eller ej, men om at vores stat aktivt går ind og forbyder kirken at behandle homoer på lige fod med heteroer. Det er fuldstændigt urimeligt!

    Jeg tilslutter mig i øvrigt også i store træk Lars Sandbecks analyse.

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s