Ved vejen

Jeg ved godt at jeg er uhyggeligt for sent ankommet til festen, men Cormac McCarthys “The Road” er en af de mest hjerteskærende bøger, jeg nogensinde har læst. Så uhyggelig trist og bevægende og samtidig skrevet med en hjertets renhed, som det er forunderligt at støde på i det landskab, McCarthy maler op i al sin grå rædsel. McCarthys tørre og enkle stil, der gav et velvalgt backdrop til uhyrlighederne i “No Country for Old Men”, kalder her i sin nærmest minimalistiske enkelhed fine små sandheder frem om det at leve, om det at elske, om det at overleve og tro. Det er måske nok mest af alt nemlig en roman om desperat at holde fast i en tro på at gode ting venter forude – at livet er værd at leve – at den kærlighed, man trods alt kan kende eller erindre også konstituerer den eneste gældende virkelighed. Fortællingen om Manden og Drengen der sammen vandrer ad vejen mod en ukendt, uvis og uhyggelig fremtid, der mest af alt ligner en fortid, kan ikke anbefales nok. Og den skal læses nu, skal den! For om føje tid kommer filmen, som australske John Hillcoat har lavet. Hillcoat stod bag den fabelagtige “The Proposition”, der var den bedste film i 2005, men selvom han er dygtig har jeg svært ved at tro på at han rent faktisk kan forløse bogens potentiale fuldt ud. Og derfor skal bogen læses nu, inden Manden bliver til billeder af Viggo Mortensen i dynejakke. Har du ikke skrevet den på din juleønskeseddel, så gør det endelig nu.

“The Road” vandt en Pullitzer, og det er mere end fortjenet. Der er noget evigt vindblæst og forunderlig goldt over McCarthys prosa, og alligevel er det så rig en bog. Læs den!

Reklamer

9 tanker omkring “Ved vejen

  1. ser så lige i min omtågethed , at det ER den af ham, du har læst (sorry, har svineinfluenza). Men de andre er også gode 🙂

  2. Jeg er faktisk gået lidt i stå siden da… Prøv evt at læse The Book Thief af Markus Zusak, den har sådan lidt underspillet stemning på samme måde (selv om det ikke er samme stemning) og fortæl mig hvad du mener – Elli var helt tosset med den, og jeg ved det virkelig ikke.

  3. Nå, men hvad man skal læse efter “Vejen”, som er mestermestermesterlig? Hvis man, som du, Frovin, netop har set Coen-brødrenes Job-film, skal man læse Joseph Roths meget, meget fine “Job. Historien om et menneske”, en østrigsk(!) 1930’er-ting, som Forlaget Vandkunsten har genopdaget og (gen)udgivet i år. Den er virkelig skøn og øm og præcis og ren og smuk og …

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s