Hells Angels: Frisk pust over landet

Det er en bemærkelsesværdig udtalelse, DFs Peter Skaarup kommer med. Han er tilsyneladende enig med rockergruppen Hells Angels når den siger følgende:

Der er nogen, der lever i et parallelsamfund og ikke er modtagelige over for sund fornuft.

Og nej, det er ikke rockerne, der pludselig udviser en ny og klar selvforståelse, men det er HAs kritik af det, Skaarup kalder for “uintegrerede indvandrerrødders ageren”.

Interessant. Jeg troede ellers man kunne kalde HAs voldelige og våbenfyldte virkelighed for et parallelsamfund… men godt så!  Skaarup mener at kritikken fra HA vækker “genklang hos danskerne”. Det gør det så tilsyneladende ikke når de der anti-fascistiske/rød front-bøvehoveder kritiserer DF, men når Hells Angels kritiserer indvandrere, ja, så er det pludselig et udtryk for noget genuint dansk. Hells Angels: Folkedybets stemme!

Mon ikke Skaarups fuldstændige vanvittige tilslutten sig HAs hadefulde og voldsforherligende manifest er et udtryk for, at Dansk Folkeparti føler sig presset på deres mærkesag? Det kunne man håbe. Det er nok desværre bare ikke tilfældet. At DF nu slår følge med Hells Angels (som i parantes bemærket vel ikke er et særligt dansk påhit) er bemærkelsesværdigt, fordi det er første gang at man åbent vælger at stille sig ved siden af klart fascistiske, udemokratiske og voldelige sammenhænge. De mange håbløse og usande beskyldninger, om at DF er nazister er med Morten Messerschmidts kanonvalg til Europa Parlamentet endelig forstummet, og man kan vise sit sande ansigt. Så vælger den politiske ordfører endda at gøre det på et fuldstændigt ligegyldigt punkt. Vis mig lige hvem der forsvarer “uintegrerede indvandrerrødders ageren”? Hvor er de politikere, der ønsker flere bandekrige, mere vold i gadebilledet, mindre integration?

Kanske DF er stuerene som aldrig før, men som Informations leder så malende skrev det forleden – måske har vi bare vænnet os til at gulvtæppet lugter af tis.

Reklamer

2 tanker omkring “Hells Angels: Frisk pust over landet

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s