Det skal nok gå altsammen

Så kom dåbsprocenten i København endelig under de 50%.

Ikke at det betyder noget særligt, siger biskoppen; faktisk er tilslutningen til Folkekirken forbløffende høj. Og mon ikke det i virkeligheden er godt for Folkekirken, hintes der; på sigt kommer det sikkert til at betyde en ny og større tilslutning til kirken.

Også bispekandidat Tine Lindhardt tænker vist positivt om de faldende tal. Der skal ikke lukkes nogle kirker, siger hun, og holder dermed fast i rygtet om Folkekirken som en dyr og tom institution i hævd. Vejen frem er at spørge om “om der var noget man skulle gøre på en anden måde”, som hun så frisk foreslår.

Jo tak. Samme Tine Lindhardts bud på “noget anderledes” har så noget at gøre med vielser af homoseksuelle at gøre, men selvom der netop er blevet vedtaget at homoseksuelle kan adoptere (det skulle vel have været vedtaget for 20 år siden da registreret partnerskabsloven kom til?), så er det vanskeligt at se hvordan det får dåbstallene til at vende.

Det er lidt ubegribeligt hvor fast gejstligheden tror på kirkens statiske tilstedeværelse i samfundet. Hvis folks manglende tilslutning til kirken læses som en slags raptus der vil “gå over”, hvordan læses så de medlemmer, der betaler deres kirkeskat men aldrig sætter deres ben i kirken?

Og de muslimske medborgere, der nu er i landet – deres tilstedeværelse som muslimer accepteres bare sådan valent med et nik og et “enhver-bliver-salig-i-sin-tro”. Hvor er kirkens brændende iver efter at mennesker, også dem, der tror på noget andet, skal møde evangeliets frisættende forkyndelse om nåde og frelse for den, der tror på Kristus Jesus som Guds søn? Hvor er missionen henne?

Læser man ovenstående nyhedssnip fra URBAN virker det til, at i hvert fald den interviewede nybagte mor ikke vælger dåb fra for sit barn af teologiske årsager. Hvor er kirkens brændende ønske om at komme i dialog med sådan en kvinde og fortælle hende og hendes barn hvad evangeliet egentlig handler om? Hvorfor accepterer man bare at folk udviser sådan en ukvalificeret afskrivning af kirken? Burde det ikke være brændstof for kirkens mission i det københavnske?

Den laden stå til, der er at spore blandt biskopper og præster er et symptom på Folkekirkens snarlige endeligt. Men hvad så, det skal nok gå altsammen; og at nedlægge folkekirker er da helt sikkert vejen tilbage til en endnu stærkere kirke end før, okkeja, bare vent og se…

Reklamer

En tanke omkring “Det skal nok gå altsammen

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s