De hemmelige trosbekendelser

Det er ikke så meget man hører til den athanasianske eller nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelser – så her kommer den sidstnævnte lige:

»Jeg tror på én Gud, den almægtige Fader,
himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.
Og på én Herre, Jesus Kristus,
Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider,
Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud,
født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen,
ved hvem alt er skabt,
som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød
ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske,
som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet
og opstod på tredjedagen ifølge skrifterne
og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd
og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde,
og der skal ikke være ende på hans rige.
Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør,
som udgår fra Faderen og fra Sønnen,

som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen,
som har talt ved profeterne.
Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke.
Jeg bekender én dåb til syndernes forladelse
og forventer de dødes opstandelse
og den kommende verdens liv.«

Denne trosbekendelse er også en del af Folkekirkens bekendelse (jeg tror dog kun jeg har været i én folkekirke hvor den blev brugt!) – hvad lægger du særligt mærke til i den?

Reklamer

3 tanker omkring “De hemmelige trosbekendelser

  1. Det er egentlig den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, som i mange andre kirker, end de danske, bruges til den almindelige søndagsgudstjeneste, mens den apostolske mest er en dåbsbekendelse. Så vidt jeg kan læse i kirkeordinansen af 1539 brugtes både den nikænske på latin eller Luthers gendigtning af denne på dansk (Vi tro, vi alle tro på Gud).

    Jeg har en mistanke om, at den senere ensidige brug af den apostolske i gudstjenesten er en grundtvigsk opfindelse, selvom jeg synes det trods alt var bedre end blot at synge en gendigtning af trosbekendelsen, synes jeg alligevel det er er ærgeligt.

    Hos os bruger vi den nikænske til almindelige højmesser og den apostolske i fastetiden på grund af forsagelsen og tilknytningen til katekismelærdommen, som der også traditionelt er fokus på i fastetiden. Den athanasianske bruges i flere kirker på trinitatis-søndag – en skik vi også har brugt, selvom nogle synes, den er lidt lang – men det er jo så kun en søndag om året.

    Det gode ved den nikænske, synes jeg, er, at den ikke blot fortæller om Jesu gerninger, men også siger lidt mere om, hvem Jesus er, og med hvilket formål han udførte sine gerninger.

  2. Jeps, det er Grundtvigs skyld at den apostolske er stort set enerådende i Danmark, fordi han gjorde den “mageløse opdagelse” at den stammer fra Jesu egen mund (en opfattelse som han vist er temmelig ene om at have…). Den apostolske trosbekendelse er dog temmelig gammel, om ikke i sin eksakte ordlyd, så i hvert fald i sit hovedindhold, som minder meget om Irenæus’ Trosregel, der er næsten 200 år ældre end Nicæno-Constantinopolitanum.

    Når det er sagt, så holder jeg også meget af den nikænske bekendelse. Specielt synes jeg at skikken med at holde en pause efter “og blev menneske” er en stærk understregning af hvilket ubegribeligt mirakel inkarnationen er.

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s