Barnets tarv

Efter en meget omtalt dokumentarudsendelse i DR i programmet “21 Søndag” erklærer frikirken eller missionsorganisationen eller firmaet “Evangelist” at “børn kan være blevet skræmte” over nogle af de ting, der foregår i Evangelist-regi. Debatten om Evangelist og Faderhuset er lynhurtigt røget op i et meget højt gear, og på Christiansborg lægges der nu op til større kontrol med de børn, der er i frikirkelige organisationers varetægt.

Jeg kom til at tænke på debatten for et par måneder siden da der tegnede sig et flertal imod omskæring på Christiansborg. Også her blev talen om “barnets tarv” brugt som en løftestang for at lægge restriktioner over religiøse mindretal. “Barnets tarv” tages også jævnligt op som argument af både tilhængere og modstandere af homoseksuelle adoptioner eller insemineringer – sågar i debatten om aborter.

Men hvad betyder det egentlig når vi taler om tro? Hvad er barnets tarv? Skal fællesskabet/samfundet blande sig i hvorvidt det er givtigt for børn eller ej at være vidne til dæmonuddrivelser, hvis man nu tror på at den slags hører tilværelsen til?

De fleste vil nok kunne blive enige om at når det handler om tortur, lemlæstelse og psykisk vold, ja, så er der tale om noget strafbart, som der skal gribes ind overfor. Dokumentaren i søndags handlede også om disse ting, og derfor skal dette indlæg bestemt ikke ses som et forsvar for hverken Faderhuset eller Evangelist. Men hvem og hvad bliver det næste? Kan man karakterisere det som et fysisk overgreb at døbe børn, f.eks.? Eller hvad med de mange søndagsskolelejre, hvor der bedes og læses fra bibelen? Er det imod “barnets tarv”?

Når politikere bruger et udtryk som “barnets tarv” er det en ret gennemskuelig måde at opkaste deres egne holdninger af gerne politisk kvalm korrekt tilsnit til generelle mellemmenneskelige ytringer, som ethvert fornuftigt menneske da må kunne bakke op om. Jeg tænker om det nu virkeligheden tjener “barnets tarv” sådan at tage hensynet til børn som gidsel og bruge dem i sine mere eller mindre opportune meninger om dette eller hint.

Reklamer

2 tanker omkring “Barnets tarv

  1. Jeg har ikke tilstrækkelig meget førstehåndskendskab til Evangelist til helt at vide hvad jeg skal mene om dem. Der foregår givetvis ting som ikke burde foregå, men jeg tror nu også de har ret i at det er uretfærdigt at slå dem i hartkorn med Faderhuset. Og så noterer jeg med en vis undren at “tungetale er psykisk vold”. Jeg synes grænserne for vold er meget vide efterhånden!

  2. Det kan jo på sigt give problemer for en hel masse.
    Når kirkeministeren så også offentligt giver udtryk for at Pinsekirken ikke er en kristen kirke varer det nok ikke længe før der kommer overskrifter om deres tungetalepraksis og vold mod børn..

    [/åhjeggræmmes]

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s