Fjendekærlighed & elefanter

Jeg bryder mig principielt virkeligt ikke om cute dyrevideoer på YouTube (ugh – ingen modhager!), men nedenstående eksempel fik mig nu alligevel til at tænke lidt. Det siges af og til om kristendommen, at den er kendetegnet ved næstekærligheden. Det er faktisk blevet en art brand. Men det er jo i og for sig ikke helt rigtigt. For det første er kristne ikke de eneste mennesker i verden, der er næstekærlige, og de/vi har som sådan derfor ikke patent på det. (Ok, måske fordi vi ikke er radikale nok i vores kærlighed, men lader verdens valne standarder blive vores i stedet for Vorherres.) For det andet tror også buddhister og andre på, at vi skal være søde ved hinanden (og dyrene).  Og for det tredje talte Jesus også om det langt sværere og mere radikale: Nemlig, at vi skal elske vores fjender. Se, dét er kristendom. At kunne møde, ikke blot søde næster, men også ens modstandere med kærlighed.

Men for de dyrevideohungrende, der ønsker et bevis på at næstekærlighed også stortrives alle mulige andre steder end i kirken, ja, så kan de kikke her:

Reklamer

5 tanker omkring “Fjendekærlighed & elefanter

  1. Er det ikke en noget tynd definition af næstekærlighed vi er ude i her?

    I min verden er det fx ikke udtryk for næstekærlighed, at stoppe op og hjælpe, når en medtrafikant vælter på cyklen – det er, hvad jeg vil kalde god opdragelse, alm. god stil eller noget i den retning.

    Næstekærlighed er noget med at hjælpe en anden, som man ikke har nogen “alm” forpligtelse til at hjælpe, på trods af at det har personlige omkostninger på en eller anden måde. At stille op for klassekammeraten/arbejdskollegaen der bliver mobbet, at hjælpe alkoholikeren, der ligger og ruller i egen afføring, at give sin nye vintejakke til den hjemløse på gaden eller noget i den stil. Havde der været tale om mennesker der hoppede ud i et mudderhul for at hjælpe et andet menneske op, ville vi imho måske (!) have kunnet tale om næstekærlighed – der er der i det mindste noget tøj der skal vaskes og noget mulig lungebetændelse osv. Elefanter der hopper i et mudderhul er på en eller anden måde ikke udtryk for det store offer …

  2. Det er jo osse derfor jeg ikke kan lide dyrevideoer! Man kan ikke bruge dem til en skid!

    … og jeg gider egentlig ikke forsvare min brug af denne video, men blot tilslutte mig din analyse desangående.

    Jeg tror jeg vil være enig med dig i, at næstekærlighed er lig med god stil, men ikke omvendt. Eller vice versa. Eh.. Altså, det er ikke noget vi bør reflektere over, men bare gøre. Og at vi skal huske på det der med, at der bliver lagt gode gerninger til rette for os at vandre i, mudderhuller eller ej.

    Min pointe her er jo, at det svære som Jesus kalder os til er at elske vores fjender. Ikke kun hjælpe elefanter op af mudderhullet, men rent faktisk elske dem, der hader os.

  3. Pingback: Næstekærlighed & elefanter « Melatonin

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s