Trivsel: En slags mod-nytårstale

Det var lidt forstemmende, sådan på afstand, at høre årets nytårstaler. Dronningens var som revet ud af Venstres agenda, med hip til miljøtopmøder og Claus Hjort Frederiksens kuldsejlede projekt om at vi skal “være lidt mere flinke”. Det er såmænd udmærket, men at man ligefrem skal bede folk om at opføre sig anstændigt vidner ikke just om høj standard i vores elskede fædreland. Hos Anders Fogh handlede det om økonomien, økonomien – og økonomien. Ikke et ord om hvad økonomien skal bruges til – sygehuse eller socialpolitik, for hos regeringen er økonomisk vækst lig med trivsel, og så er dén ikke længere.  Det er da også klart at der findes en sammenhæng, men at reducere politik til et spørgsmål om bundlinjer er fattigt. Og fattigt var da også – desværre – det indtryk man kunne få af rigets tilstand, set udefra.Det er vel nok sådan at når man får noget på afstand ser man visse ting klarere – og andre ting, man aldrig så, skærer nu i øjnene. Derfor må læseren tilgive en gnaven udlandsdansker nogle betragtninger. Han har dog opretholdt sin stemmeret og -mulighed og har dermed et medansvar, som han gerne tager!

Vist er der meget, der ser trist ud i Danmark for tiden. Man kan dårlig åbne et nyhedssite uden at læse om skud- eller knivepisoder. Den åndelige fattigdom giver sig udslag i forslag om at forbyde mandlig omskæring; et helt og aldeles tåbeligt projekt, der om noget afslører at et værdimæssigt og “neutralt” værdisæt fører til et kønsløst, goldt og autoritært vakuum.  Kombineret med en cost-benefitdreven politik styrer Danmark tilsyneladende mod – ja, fattigdom – kulturel, åndelig og også videnskabelig. Læs f.eks. Hans Hauges indtryk af universitetsverdenen år 2009, og få et detailindtryk af hvor “rigt”, Danmark er. Eller betragt den kirkelige debat, hvor selv gode folk finder sig i, at teologien i højere grad læses som en del af et statskirkeligt system, styret af de af kirkeministeriet ansatte biskopper. Systemet kan tilsyneladende dårligt udfordres uden at man får en på tampen.

Man må tage hatten af for Fogh, der endnu ikke har smidt sin i ringen, selvom han står overfor svære udfordringer, og tilsyneladende uden evnerne til at at tackle disse uden at henfalde til socialdemokratisk politik (var jeg den eneste, der hørte “grønne afgifter”?). Og så må man håbe at der er grøde på vej, for det danske demokrati har brug for noget nyt. Tim Knudsens udmærkede “Fra Folkestyre til Markedsdemokrati” kan fint bruges som venligt polemisk analyse. Danmark er som låst fast i den fortælling, regeringen og VK gerne vil fortælle om landet med halvlukkede grænser og mange penge til alle, undtagen dem, der er idioter; og selvom der er demokrati virker det ikke som om der sættes pris på den frie meningsudveksling eller det frie initiativ. Det, der startede med en udhulning af portostøtten har efterhånden udviklet sig til at være en bombe under den danske forenings- og samtalekultur. Kald det amerikanisering, men det er da tankevækkende symptomatisk at det er regeringens støtteparti, der skal stå som garant for demokratiet, og ikke oppositionen.

Den danske socialdemokratiske velfærdsmodel har tilsyneladende udviklet sig til et kontrolsystem der, båret af mistanker til den enkeltes evner og vurderinger, lærer borgerne at de har ret til meget, men pligt til intet. Forståes det ikke, at pligt kommer fra hjertet, og hjertet må begejstres, udfordres og få lov at folde sig ud for at skabe liv og trivsel. Ellers bliver det koldt.

Måske har Danmark brug for en Obama – en politiker med en positiv dagsorden, der er – som en ven sagde det – en helt og aldeles ude af skabet, åbent praktiserende intellektuel. Jeg ved det ikke. Men nytårsbønnen for Danmark må være at dets borgere af hjertet glæder sig over landets muligheder, og at politikerne evner at gribe og fremelske en rigdom, som ikke blot er økonomisk begrundet, men som skaber – ja, trivsel.

Så jo, Gud bevare Danmark – bestemt. Men ryst det bare lige lidt!

Reklamer

4 tanker omkring “Trivsel: En slags mod-nytårstale

  1. Obama ville nok blive anset som lidt for stor i slaget her i DK. Danskere er på nogle områder lidt mere jordnære end amerikanerne, og det er de politiske udfordringer sandt at sige også.

    Når politik kun må handle om det man vil, og ikke om det man ikke vil, så bliver verden automatisk lidt mere socialistisk, så ‘negative’ politikere (nej, jeg taler ikke om Pia K-typen!) kunne vi godt bruge lidt flere af. Der er trods alt en del problemer, som ikke kan løses ved at smide færre eller flere penge på bordet, og det er trods alt politikeres speciale.

  2. Jeg tror du har ret vedr. Obama.

    Problemet er for mig at se at den siddende regering netop gerne vil løse alle problemer, men tænker markedsøkonomisk og firkantet om cirka alting, og det er så kortsigtet. Tag filmstøtten, f.eks. Man spytter nogle flere penge ud så der kan produceres flere danske film (fordi en håndfuld af dem tjente sig selv rigtig godt hjem), og så regner man med at filmgenierne nærmest kommer af sig selv. Resultatet er en syndflod af ret dårlige danske film, kønsløse hollywoodwannabeproduktioner uden hjerteblod – fordi man ikke samtidig gør noget for at stimulere eller i det hele taget kigge på talentmassen.

  3. @Fro: Du lyder jo næsten helt borgerlig 😉

    Jeg vil med glæde, evt. sammen med dig, arbejde på, at skære i de offentlige udgifter! Netop for at vise befolkningen, at det ikke er statens opgave at sikre al velfærd og trivsel, men blot [i]rammerne[/i] for det! Så vi har et sted at udfolde os.

    Vi må som borgere selv, og gerne i fællesskab, gå i gang med at modvirke det kultur- og åndsfattige samfund, som jeg bestemt også frygter.

    Det ånds- og kulturfattige er, så vidt jeg kan se, desværre ikke bare noget der kommer fra politikerne til befolkningen. Det er mindst ligeså meget den anden vej. At politikerne så speeder processen op, er blot sørgeligt. Først og fremmest tror jeg det handler om, at vi tør at tale andre menneskers sag, også dem, der ikke ligner os.

    Jeg har ikke set Foghs nytårstale, så den lader jeg lige stå ukommenteret hen.

  4. Løsningen på finanskrisen: Højere SU til de studerende – her er der ikke noget med at gemme pengene eller spare op. For studerende er der kun 1 ting der gælder – forbrug! 😉

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s