Personlig Kanon #10: Et patetisk indlæg om mit forhold til kaffe

Denne her undersøgelse gjorde mig glad, selvom den selvfølgelig et eller andet sted kan læses som endnu et kynisk eksempel på menneskets manipulérbarhed og evne til at narre sig selv og andre. Hvorfor blev jeg glad? Jo, jeg blev glad, fordi varm kaffe altså bare er noget af det allerrareste, der findes. Især hvis man laver den på stempelkande (og sådan en tog vi med hjemmefra!), og så bruger nykværnede bønner! Faktisk er jeg så glad for nykværnede bønner at jeg skyndte mig at købe sådan en Krups-tingest dér til højre da min gode gamle Saeco-mølle (der desværre ikke var så gammel) brændte sammen for nylig. Måske skulle de der bønner også være nyristede, men så langt er vi endnu ikke kommet endnu her i Albanien, selvom man for en billig penge kan købe en uristet Jaffa hos vores lokale kaffepusher “Mulliri i Vjetër” – altså, Den Gamle Mølle. Vi drikker gerne en god etiopisk mokka, som jeg også holdt af i DK, men for tiden står den på Peter Larsens den Grønne, efter dejligt besøg hjemmefra. Den er tit på tilbud i Føtex!

Et år til fasten besluttede jeg mig for at afholde mig fra at drikke kaffe. Det var en rystende oplevelse. Jeg kunne nemlig slet ikke hænge sammen som det afhængige vrag, jeg var. Så min kaffefaste blev for mig selv og min families skyld aldeles kort. Samme år til jul besluttede jeg mig for at prøve igen, og da lykkedes det meget bedre – men der havde jeg jo også fri og sådan. Det var en god øvelse – for alle er vi afhængige af noget. Kaffe er nok en af mine allermest farlige substanser. Nu prøver jeg at drikke mindre end før og ser om det går. For stoppe, det kan jeg nok ikke helt..

For jo. En varm kop kaffe smelter mine følelser. Er du også afhængig?

Reklamer

6 tanker omkring “Personlig Kanon #10: Et patetisk indlæg om mit forhold til kaffe

  1. Oh ja. Kaffe.

    Springer jeg morgenkoppen over og prøver at lege kold tyrker, kan jeg være vis på en knaldende hovedpine fra omkring kl 13 og resten af dagen.
    Men får jeg min morgenmokka, kan jeg faktisk holde den på 2 kopper (morgen og eftermiddag) pr dag, det er meget, meget flot syns jeg selv.
    At virkeligheden så ofte er en anden fordi jeg bor sammen med en addict og har venner der serverer det i tide og utide, well… Sådan er det jo 🙂

  2. Kaffen kan ikke undværes hjemme eller ude og at der er kommet cafeer har givet danmark en ny kultur.
    Frovin har øvrigt galleri også på 123

    men har du ikke en amil en til skarld eller anden mail

    Blogger du omtaler for produkter er blot nysgerrige da god selv vil blogge på rigtige produkter.
    Venligst GrcChristensen

  3. Faktisk havde jeg aldrig troet det muligt, men jeg er blevet afhængig af decaf!
    Café Noir Bleu er så god, at selv de meget inkarnerede ikke har bemærket forskellen. Før hovedpinen udeblev og nattesøvnen var normal selv efter et late-night kaffeorgie på Ringgaden. Da måtte de jo undres!

  4. eh, frovin, kaffe!
    her rister vi den selv. på low tech måden; over trækul i et lerkomfur. holder godt øje (og øre) efter første crack; synes at et par tre minutter længere end en cityroast giver en rigtig god kaffe på lokale robustabønner. bagefter ‘kværnes’ bønnerne, dvs. de kværnes nu ikke rigtig men kvases i en megamorter. det gør at der både er bønner til espressoen, filter og stempelkanden 🙂
    og hytten dufter af kaffe. og vi har tid til det. det tager halvanden time for en kop nyristet kaffe…

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s