Langsomt faldende


Der er en enkel hverdagspoesi over John Carneys “Once”, der kort og godt handler om mødet mellem en irsk gademusikant og en tjekkisk emigrant. Begge har de en kærlighed til musik af den mere håndholdte, indadvendt akkustiske slags. Begge har nogle ulykkelige og måske også bittert afsluttede (?) kærlighedsforhold med sig i baggagen; og begge småhutler de sig gennem en tilværelse, hvor der ikke rigtig er plads til deres største passion: Musikken. Det er i musikken, de finder ud af at de taler et fælles sprog, og de beslutter sig for at prøve at lave en plade sammen. Men det at lukke hinanden ind i noget, der for dem er så intimt og så personligt ryster dem tættere sammen end de måske havde planlagt – også selvom de egentlig ikke kender hinanden.
Det er faktisk et forsøg på at skabe en moderne musical, der gøres med “Once”. Her er ingen tunge kostumer og brølende kor, men helt afdæmpede lydstumper. For de to hovedpersoner spiller deres sange for hinanden, spiller sammen, går i studiet, synger og nynner sig gennem den fine lille film – uden at der egentlig sker så meget andet. Historien om to nærmest ordinære mennesker, der mødes og fatter sympati for hinanden får lov til blot at være en historie om dét – fortalt ikke blot i ord og billeder, men også med musik.
Det lykkes så stilfærdigt og fint i lavbudgetfilmen ”Once”, men nogle seere vil måske nok synes det er lidt for stilfærdigt. Som i de fleste ”rigtige” muscials forbliver fortællingen om han og hun nemlig ret enkel. Det er derfor på sin vis en ukompliceret og ligetil film, ligesom musikken med den Oscarvindende ballad “Falling Slowly” er det. Derfor er det heller ikke en film, der bider. Det er en venlig, hyggelig, vemodig og bogstavelig talt vel-spillet film, hvis lige jeg ikke rigtig kan mindes at have stødt på.
Mest af alt er “Once” dog nok en hyldest til musikken som noget, der udtrykker hjertets længsler bedre end vi selv kan med ord. Det er i sagens natur en meget afmålt hyldest, men den præsenteres med en intimitet og varme, som smitter – trods filmens lidenhed. Det er lidt som at sidde en nat ved lejrbålets gløder; man føler sig tæt på noget vigtigt, og samtidig ved man at netop det øjeblik er flygtigt og i det store hele nok ikke betyder så meget.
Sådan er “Once”. Se den fordi der ikke findes så mange af dens slags.
****

Blogged with the Flock Browser
Reklamer

9 tanker omkring “Langsomt faldende

  1. Den står på min liste over film der skal ses engang. Så det må jeg gøre.

    Kan se du bruger den der sociale Flock Browser. Har du noget godt at sige om den?

  2. Jeg kunne også godt lide den, selvom jeg var meget søvning – lidt for musikvideoagtig enkelte steder, men fin. Lejrbålsbilledet beskriver den nok meget godt.

  3. Hvor sørgeligt er det, at jeg skulle hele vejen forbi lejrbålsbilledet i Tærtens comment, før det gik op for mig at hun ikke talte om browseren?

    Men altså: Jeg synes den er tungere at danse med en FireFox (altså Flock) og jeg er lidt irriteret over at bjælkerne i toppen skal fylde så meget, men ellers er der vist ikke noget, jeg ikke kan vænne mig til …

    Once vil jeg gerne se på et tidspunkt. Tror jeg venter til biblioteket bringer den til mig.

  4. Jeg tror også at jeg har nok i ræven… Flock kan helt sikkert mange smarte ting. Men tror kun det er unødvendige ting, som jeg kun komme til at bruge til overspringshandlinger. Dem har jeg nok af i forvejen.

    Søren: Er den kommet på kbhs biblioteker? Jeg kan nemlig ikke finde den nogen steder.

  5. Jeg har ikke set “Once”, men jeg har set en trailer hvor der bliver spillet en sang der begynder ligesom lovsangen “Hungry”.

    I min glade ungdom var “Once” i øvrigt navnet på et cykelhold – det var i de gode gamle dage, før det blev opdaget at de alle sammen var på epo. (Okay, så glad var min ungdom forresten ikke, men det er en helt anden historie…)

  6. Hed det ikke “Ångsø”, altså, ligesom 11 på fransk?

    Den her “Once” havde bifpremiere i DK for blot et par måneder siden, så jeg tror der går lidt før den kommer på biblioteket. Men den kan skaffes hjem fra UK.

    Hør den Oscarvindende sang fra filmen her:

  7. @Jesper: Jeg tror ikke den er kommet på biblioteket endnu, men jeg har (vistnok) fundet et feed med alle nyindkøbte videoer fra Kbhs biblioteker, så når/hvis den dukker op, vil jeg slå kløerne i den.

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s