Hvile

“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.  For mit åg er godt, og min byrde er let.”

Der findes dage hvor man næsten ikke kan andet end at søge hvile på den ene eller anden måde. Måske prøver man at finde en fred i og af sig selv. Det lykkes som regel ret dårligt, for der er ikke meget dér som indbyder til hvile. Der er en grund til at menneskets leddiggang i sig bærer roden til noget ondt.

Og så bliver hvilen hvileløs. Godt Jesus så kalder, måske endda byde os at komme til ham. Med byrder, hvad end det er skuffelser, frygt, sorg over medmennesker eller hvad nu det er. Med vores træthed. Med vores træthed over os selv. Med vores til stadighed afslørede indsigt i at også vi er en del af problemet med denne jord.

Hvilen hos ham er ikke en tung, blød dyne man falder ned i og forsvinder helt i, selvom jeg ofte tænker at det er det, jeg i virkeligheden har brug for. Hvilen hos Kristus udruster mig og sender mig videre. Den samler mig op, lader mig forstå at jeg har brug for tilgivelsens hvile, og den fornyer mig. Jesus vil ikke bare stryge os med hårene og putte om os; han vil ruste os til at kunne leve, sådan som livet nu er. Han vil give os en hvile vi kan leve af – og i. På trods af livets genvordigheder. På trods af vore genvordigheder.

Jeg har brug for den hvile.

Reklamer

2 tanker omkring “Hvile

  1. Jeg synes det er helt ubegribeligt stort at vi må ikke bare have fred med Gud, som en kølig våbenhvile, men få fred FRA Gud. Det er stort og i sandhed hvile.

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s