Møgunger

Francois Truffaut’s nouvelle vague klassiker ”Les 400 Coups” fra 1959 er en umådelig fin, bevægende og uomgængelig film om at være misforstået – og blive voksen. En slags fransk forløber for ”Kundskabens Træ”, der bytter jysk provinsialisme ud med parisisk joie-de-vivre (der jo alt andet lige er en anelse mere  charmerende.)

Jean-Pierre Léaud spiller rollen (brilliant!) som den forsømte 14-årige Antoine Doinel, som af både sin lærer og sine forældre mødes med mistro og mistillid. De tror ganske enkelt ikke på at han er en intelligent og eftertænksom dreng, der holder af at læse bøger –  og som i frækhed ellers ikke er meget anderledes end alle andre 14-årige drenge.

Antoine møder sin omverden med en nysgerrighed, men også med en selvsikkerhed, der provokerer. Måske er det netop den selvsikkerhed, der forveksles med utilpassethed blandt de autoriteter, der levner Antoine en sølle skæbne.

Og netop opgøret med autoriteterne og det enkelte individs mulighed for at hævde sig selv og skabe sit eget liv står i centrum for Truffauts kunstneriske valg. Sådan en dagsorden har muligvis virket revolutionerende i 1959, men gør det ikke længere på helt den samme måde. Det vidner om filmens overraskende friskhed at historien alligevel fremstår præcis og koncis.

Filmen er meget enkel i sin opbygning – og netop enkeltheden i fortælling om den begavede dreng, ingen helt forstår, gør filmen både bevægende og stærk. Historien står nemlig knivskarpt og klart tegnet op, og ethvert ansats til sentimentalitet bliver omhyggeligt undgået. Truffaut spørger i stedet på en stilfærdig måde hvad det mon er, der skaber et liv. Det spørgsmål er stillet mange gange, men sjældent med et sådant overskud af vemodig charme og genkendelighed i portrættet af teenagetidens lette ulidelighed.  

*****

Filmen, der herhjemme fik den lidt nolre titel ”Ung Flugt”, er vist desværre ikke tilgængelig med undertekster på dansk, men kan skaffes med engelske undertekster, såfremt man er lidt rusten udi fransk – bl.a. på bibliotek.dk

 

 

Reklamer

4 tanker omkring “Møgunger

  1. Er det den resten af verden (US & A) kalder for “The 400 Blows”? Den fik jeg for lidt siden anbefalet af den kære Ellen Page (via et interview, desværre ikke udført af mig!), men har endnu ikke fået sat tænderne i den..

  2. Oui, det er den.

    Alting peger på Ellen Page for tiden!? 🙂

    Forresten har jeg vist nok det eneste udlåningseksemplar i DK hjemme for tiden. Jeg må hellere få den afleveret..

  3. Smækker anmeldelse…

    Må jeg ikke bare låne hele din DVD-samling på et tidspunkt …? (Med mindre du har skaffet det hele på Odense Biblo)

  4. Den her har jeg f.eks. lånt på biblo. Men køber den nok en dag.

    Og engang, når jeg er blevet rig og har fået en kæmpestor hjemmebiograf, må du komme og se alle de film du vil. Det må du egentlig også alligevel. Hvad med en pilgrimstur til Tirana, hvor solen altid skinner?

    OG DEN HER FILM slår mig mere og mere som dybest set at handle om ensomhed. Og den er bare zå go.

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s