Jeg tror ikke på Helvede

Jeg tror heller ikke på fortabelsen. Men jeg gruer for fortabelsens virkelighed.

Fin replik til helvedesdebatten på Indre Missions næsten spritnye blog.

Reklamer

16 tanker omkring “Jeg tror ikke på Helvede

  1. …men det kunne nu være dejligt at vide, hvem forfatteren er?

    Og hvor ville det være dejligt at kunne kommentere uden at skulle have en wordpress.com-konto

    Ellers er jeg også udpræget begejstret. Og jeg er ret så spændt på, om Jens og de andre gutter kan overskue konsekvenserne af de debatter der. Det kommer under alle omstændigheder til at koste noget tid, hvis de vil holde liv i det. Og det håber jeg, at der bliver: Liv på im-blåååggen!

  2. jeg gætter på, at det er Peter NH der er forfatteren… men enig med Brian – det vil være rart, hvis de lige skriver sit navn på… og jeg venter også spændt på at se, om det er en dødsejler, eller om der virkelig kommer gang i den…

  3. På min bloglines kan jeg se at der står “posted by Peter”. Så jeg tror det er Peter (som også kommenterede et andet sted på bloggen ca. samtidig.)

    Ellers også hip til bloggen, spændende at se hvad der sker der.

  4. Også småforvirring her. Er det lidt ligesom at sige, at man ikke tror på skilsmisse? Altså at man ikke tror, at den vej eksisterer i ens eget liv, men at man anerkender, at skilsmisser findes?

  5. Måske er jeg meget venlig her, men jeg læser det egentlig som et udtryk for, at PNH ikke kan tro på helvede fordi tanken er for fæl, men at han (naturligvis) anerkender fortabelsens mulighed.

    Pointen er, at ikke alt det, der er utroligt er uvirkeligt.

  6. I så fald er det ikke så slemt, som jeg havde troet ved første øjekast. Måske manden blot skal have et kursus i kommunikation.

  7. Jeg skulle også lige læse den et par gange. Tror egentlig også, at jeg er tæt på enig med Peter. Måske kan man dele det op i to undergrupper af, hvorfor man måske kan sige, at man ikke tror på Helvede i den forstand:

    1) Lidt i stil med at vi ikke “tror” på Djævelen, men forsager Djævelen. Vi sætter altså ikke vores håb og tillid til Helvede.

    2) Lidt i stil med, at vi ikke af hele vores hjerte tror på Gud – for så ville vi jo være syndfri! Troede vi virkeligt levende på Jesus og hans ord, så ville vi aldrig synde. Men, vi tror ikke fuldkomment, og derfor synder vi. “Alt, hvad der ikke er af tro, er synd.” Her bør man skelne mellem en sådan tale om tro, og så den tro, der er tale om, når vi taler om retfærdiggørelse ved tro. Selvom de to heller ikke kan adskilles.

    Jeg synes dog godt at Peter kunne være tydeligere på bekendelsen af Helvede. Pga. 1) behøver det ikke nødvendigvis at være en del af trosbekendelsen i den forstand, men blot en del af bekendelsen. Særligt når man tænker på, hvor meget pres denne bekendelse er under i dag, er det vigtigt at være tydelig her.

    Som kristne er der jo meget vi bekender, selvom vi ikke formår at tænke tanken til ende, tror fuldstændigt på det i 2)-forstand eller sætter vores forhåbninger til det. Men det er rigtigt, at det nemt virker hyklerisk, når man bekender noget uden at tro det i 2)-forstand. Især i en dansk kultursammenhæng. Måske netop derfor er Danmark smækfyldt med agnostikere og ignoranter??

    Men når vi taler Helvede, må vi huske at tale forsnoning. Hvad var det for en straf, Jesus bar for os mennesker?

    Lige så skrækindjagende Helvede er, lige så forundrede og taknemlige må vi være over Jesu kors! Den, der tager broden af Helvede, nedvurderer Jesus og det, han har gjort. Derfor er bekendelsen af Helvede vigtig.

    Vi bliver dog aldrig opfordret til, at fordybe os i og (forsøge at) lade os opbygge af tanken om Helvede. I stedet er det netop ordet om korset, der er det livgivende ord!

  8. Jeg er mere end 700% sikker på, at PNH mener, der er to udgange – himmel og helved. Når han siger, at han ikke tror på helved, så er det, som der bliver skrevet ovenfor med, vi ikke tror på satan, men forsager ham. Det betyder jo ikke, at vi ikke tror på at Satan findes – han er jo lige så virkelig, som vi selv er. Men vi tror ikke på ham i den forstand, at vi har tillid til ham… Jeg tror heller ikke på helved – forstået på den måde, at jeg ikke tror på det som et sted, jeg har lyst til at være. Men jeg anerkender fortabelsens mulighed – men vil helst ikke tro på den… Det er måske et spørgsmål om ordkløveri, men jeg synes faktisk at PNH udtaler sig ret præcist om noget, der er virkeligt svært. Han taler om fortabelsen med smerte – og ikke som en kynisk konstatering… Og det bliver vi nødt til. Har en gang hørt en taler, som fortalte om, hvor mange danskere, der statistisk set vil gå fortabt – han talte om det helt uden smerte. Men puha, hvor er det hårdt at tale om fortabelsen, og hvis vi ikke oplever smerten, når vi taler om den, så skal vi lade være. Jeg ved ikke, om det her giver mening – jeg vil bare sige: Jeg er enig med PNH: Jeg tror ikke på fortabelsen , men gruer for dens virkelighed!

  9. @Marie: Jeg tror vi er enige om, hvad PNH mener. Jeg er, som sagt, heller ikke uenig med ham.

    I forhold til det, du skriver, synes jeg, det er lidt farligt at kræve, at man skal føle smerten, for at tale om fortabelsen. For det første er det jo ikke alle, der viser følelser på samme måde. Man kan jo egentlig ikke vide, hvad prædikanten føler.
    Dernæst er vi vel forpligtede på at sige sandheden, uanset hvad vi lige føler?
    Jeg siger ikke, at vi skal være kyniske, blot ærlige. Min bøn til Gud må vel være, at han må lægge mig fortabelsens virkelighed så meget på sinde, som der er behov for? Ikke så lidt, at jeg bliver ligeglad, og ikke så meget, at jeg må dø af skræk? Vi er vel blot mennesker?

  10. @madsvj: Enig! Jeg mener bestemt ikke, at vi skal stå og græde hver gang, vi skal sige noget om fortabelsens mulighed. Tror bare, at jeg prøver at sige, at hvis vi kan tale om helved, fortabelsen og de ting på en kold og kynisk måde, så har vi simpelt hen ikke fattet, hvad det handler om. Så har vi ikke forstået, at det handler om at rigtige mennesker, som Gud elsker, har mulighed for at gå fortabt. Og vi har måske heller ikke helt forstået, at Gud ikke ønsker at mennesker skal gå fortabt. Helved er beregnet til Satan – ikke til mennesker.
    Men ja, jeg er dybt taknemmelig for, at jeg ikke til fulde forstår eller mærker den smerte, som Gud må have i forhold til fortabelsens mulighed – så ville jeg nemlig dø af skræk. Den del af det, jeg forstår og til dels føler er skræmmende nok…

  11. Det er interessant at se sine overvejelser, sin overbevisning og sine motiver så grundigt efterprøvet. Jeg er glad for at du forstår mig, Marie!
    Jeg tror nu nogen af de grumme misforståelse kunne have været undgået, hvis man forholdt sig til hele indlægget og ikke alene til overskrifter og den slags.

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s