Kling, Glökchen, klingelingeling

Det her er genialt.

Reklamer

17 tanker omkring “Kling, Glökchen, klingelingeling

  1. Well. Konceptet er sympatisk – men rent økonomisk kunne man sende en del flere penge til folk der har brug for det, hvis man tog sig i nakken og donerede hvad der svarer til de 50 øre wee tager i opkaldsafgift og som andre selskaber, f.eks Bibob ikke tager.

    Så er spørgsmålet vel om man vil vægtlægge den gode intention eller de kolde kontanter – eller også er spørgsmålet om de 50 øre nogensinde kom afsted, eller bare blev en dårlig undskyldning?

    Har den her diskussion ikke været oppe før, på Steffens blog? Har en sær følelse af dejavu.

  2. @ Schjelde:

    Jo, den har været der før: Her (med diskussion) og her her.

    @ Magnus:

    Du kan selv bestemme hvilken organisation du ønsker at støtte.

    @ Fro:

    Som det fremgår af diskussionen i det hos Boeskov nævnte blogindlæg, er jeg ikke personligt overbevist om genialiteten i det. Sympatisk og idealistisk, jovist … men minder mig alligevel lidt om passagen fra – øh – en af Couplands bøger, hvor hovedpersonen ser sin mor smide noget affald i en almindelig affaldspose. Han gør hende opmærksom på at hun bør bruge en af de særlige bionedbrydelige affaldsposer, hvorefter hun tager den almindelige affaldspose og lægger ned i en af de nedbrydelige poser …

  3. Frovin: De er møg-irriterende og svære at komme af med. Når man arbejder på Strøget kan man temmelig hurtigt blive meget træt af deres facere.

  4. @ JLo

    Det er kun hvis man er for blød, at de er svære at slippe af med. Et bestemt “Nej!”, allerede inden de når at åbne munden, er ret effektivt.

    Sidst en facer forsøgte at stoppe mig, var åbningreplikken: “Undskyld, vil du være med til at stoppe vold mod kvinder?” Jeg svarede: “Nej!” med sådan en sig-mig-tror-du-jeg-er-idiot-stemme. Det virkede!

  5. Jeg synes bare, de plejer at forfølge mig, og hvis jeg siger, jeg ikke har tid, tilbyder de at følges med mig og få en snak, mens vi går. Aaaaaaaaaaarghhhh…

  6. Mit nyeste trick er at få søge øjenkontakt med det samme de ser mig, og derpå smile og ryste venligt men bestemt på hovedet, og ser væk – og bliv for alt i verden ved med at se væk!

  7. Hmmmm… jeg plejer bare at gå i en kæææææææææmpe bue udenom, men det er bare ikke altid muligt på Strøget i myldretiden. Til gengæld er det en fryd at kunne afvise dem med et: “Jeg er desværre på arbejde!” Det er da en fin undskyldning. Jeg har også hørt, at det er et hit at købe en unicef-keyhanger og lade den titte lidt frem fra tasken eller lommen.

  8. @ Schjelde 14: Haha 🙂
    @ frovin: Har du forsøgt med: “Har du gavebrev til Sudanmissionen?”?

    Jeg har ikke et bestemt sted jeg færdes ofte, men min personlige taktik er nok ret klassisk. Undgå øjenkontakt, og vær tydelig med, at du bevidst undgår den. Er dette ikke nok, så et høfligt “nej” (hvis sælgeren er tæt på evt. sigende med luften trukket indad, giver sådan en troværdighed/overbærenhed/afklarethed) med tydelig afvisning med håndfladen udad/nedad med øjenkontakt i 2 hundrede dele af et sekund og derefter kigge modsat igen. Jeg har aldrig oplevet at komme videre, med mindre jeg selv ønskede det.

    Men jeg er nok også en kyniker, der ikke alene ikke har det dårligt med at sige nej, men betragter det som lidt af en sport i situationen. Jeg tror meget ligger her. I stedet skal man se frem til de to hundrede dele som et klimaks 🙂 Man må ikke blive irriteret, som er alt for tæt på engageret!, eller begynde at forklare hvorfor man ikke vil. Skift taktik, Johanne.

  9. Jeg forstår altså ikke hvorfor vi skal bruge så megen tid på at undgå facere.. De er da bare idealistiske studerende, som forsøger at få brød på bordet ved at arbejde med noget, der forhåbentlig gør en forskel??

    Jeg indrømmer gerne, at hverken Unicef eller Folkekirkens nødhjælp får nogle af mine penge (længere), men at man ikke har tænkt sig at melde sig ind, betyder da ikke, at man ikke kan bruge et minut eller to på at tale lidt med den frysende unge mand med næsepiercingen..

    Men jeg kan se, at man helst bør bidrage med et forslag til at undslippe facerne, hvis man vil begå sig i dette forum, så det skal jeg da også nok – skik følge eller land fly!

    Når du bliver fanget af en facer, skal du først og fremmest være venlig (derved får dine senere ord mere vægt). Dernæst skal du lade ham/hende præsentere sin organisation. Efter at have hørt salgstalen næsten til ende, afbryder du, og forklarer at du principielt er imod at NGO’er skal varetage humanitære opgaver når det retteligt burde være FN/Verdensbanken/whatevers opgave (og JA, jeg ved godt, at Unicef har FN-mandat, men det nytter ikke hvis de ikke får penge derfra også)! – når du har trukket jeg-er-enig-med-dig-i-at-verdens-ulighed-skal-bekæmpes-men-din-organisation-er-en-sovepude-for-dem-der-virkelig-bør-gøre-noget-ved-den-kortet indser han/hun hurtigt, at du ikke kan overtales, og i kan skilles. Begge med humøret i behold!

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s