Fyrre dage i et kloster

På DR2 sendtes søndag aften første af tre afsnit i den BBC-producerede serie ”Fyrre dage i et kloster”. Konceptet går ud på, at 5 ’almindelige’ mænd sendes i et benediktinerkloster i Worth – og klostret har så givet sin tilladelse til at BBC filmer i tide og utide i samtalerne mellem de fem mænd, og i de enkeltes mentorsamtaler med en munkebroder.

I sagens natur må en kanal som BBC jo ikke virke forkyndende, og derfor var der også tydeligvis klippet alt for ’religiøse’ dele ud. Det i sig selv er jo lidt af et paradoks, i og med at man vælger at lave et program fra et kloster, men det er vel vilkårene – også med den nyåndelighed, der kan mistænkes for af og til, som et andet løg, ikke at have en kerne. Det må endelig ikke blive for tungt osv.

Ikke desto mindre var udsendelsen interessant. De fem frivillige havde forskellige personlige grunde til at ’gå i kloster’ for en tid, og konfronteret med de benediktinske regler og ikke mindst med munkenes egen ro & sjælefred blev de provokeret og udfordret på et dybt og personligt plan til at gribe fat om noget i deres liv, som de havde fortrængt eller gemt væk. Desværre gik der i resten af første afsnit lidt ”Big Brother” realityshow – nu med Gud! – i den, og programmet var unægteligt allermest interessant når der vistes klip fra de samtaler, der handlede om tro. Hér gav programmet et til tider smerteligt klart billede af menneskets til alle tider iboende trang til selv at ville være i kontrol – også i de ting, der har med Gud at gøre.

En af deltagerne, en phd-studerende fra Cambridge, stod i det første program med en gudsforståelse, der var så akademisk at han ikke engang selv begreb det. ”Hvad siger du, hvis jeg spørger dig om du tror på Gud?”, spurgte en munk, og akademikeren svarede: ”Det kommer an på hvad du mener med ”du”, ”tror” og ”Gud”” – hvortil munken replicerede: ”Ja, det er jo altid godt at gemme sig bagved.” I den samtale blev programmet allerstærkest, for der var der noget på spil. En forståelse af, at vi med vore ord skaber begrebsforståelser – italesætter, om man vil – vores egen virkelighedsforståelse. Med munkenes gentagne opfordring til og krav om at de fem skulle fordybe sig i bibelen, må man trods alt håbe på, at ikke engang the mighty BBC eller en bunke flinke engelske katolikker står i vejen for at Guds virkelighed bryder igennem for de fem deltagere. Det skal blive spændende at følge.

Reklamer

10 tanker omkring “Fyrre dage i et kloster

  1. Pingback: Lydighed « tilværelsen.

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s