Carl Th. Dreyer-blogathon: Vampyr

Dreyers “Vampyr” fra 1932 blev den noget overraskende opfølger på succesen med “Jeanne d’Arc”. Det var Dreyers første tonefilm og skulle blive hans sidste spillefilm i ti år.

Dreyer fik prædikatet “vanskelig” fordi han krævede at have fuld kunstnerisk kontrol med sine film. Sådan noget kunne man jo ikke bruge til så meget når det hele skulle gøres op i kroner og øre. At løbe en risiko med en selvbevidst instruktør var noget de færreste var interesseret i i 1930ernes usikre økonomi.

Dreyer måtte derfor vente til han mødte en ung baron, hvis forfængelighed var stor nok til at acceptere Dreyers krav. Og sådan blev det Nicolas von Gunzburg, der under navnet Julian West financierede “Vampyr” med sig selv i hovedrollen. Senere hen blev han modemæcen for Calvin Klein, Oscar de la Renta og andre. Men hans livs iscenesættelse tog sin start med en gyserfilm.

“Vampyr” er en klassisk gothisk thriller, hvor Dreyers innovative brug af lys kommer helt til sin ret. Der er en søvnig stemning af død og uhygge, og mere end at være en interessant historie er “Vampyr” egentlig et skoleeksempel i at etablere en stemning, der er uforglemmelig. Baronen var ikke en stor skuespiller, men hans undrende måneansigt passer fortrinligt til filmens grundige dvælen ved det uforklarlige og ildevarslende.

“Vampyr” er citeret af både Bergman og Lynch, der har trukket store veksler på Dreyers brug af lys og stemning. Mareridtslabyrinten i “Vampyr” er uhyggelig, men den er en mesters værk, og netop fordi uhyggen aldrig får udtryk i splat eller stereotype forestillinger forbliver den en sagte mumlen, et vilkår i livet, man undrende og beundrende tager med sig.

“Vampyr” er en mesters værk mere end et mesterværk, men den er højst anbefalelsesværdig. Hvor en film som “Blair Witch Projekt” spillede på den enkle spøgelseshistorie i så skrabet indpakning så mulig gør Dreyer sin film til kunst, og hans spøgelsesfortælling vokser sig stor i billederne.

****

(Dette er anden del af en artikelserie om Carl Th. Første del kan du læse her. Læs et langt bedre essay om “Vampyr” her.)

Reklamer

En tanke omkring “Carl Th. Dreyer-blogathon: Vampyr

  1. Pingback: Carl Th. Dreyer Blog-a-thon: Ordet « tilværelsen.

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s