Carl Th. Dreyer Blog-a-thon: La Passion de Jeanne d’Arc

Jeg går og lurer på om jeg kan overtale jer allesammen til at se nogle film af Danmarks bedste instruktør gennem tiderne, den uforlignelige men af forskellige grunde desværre ikke særlig produktive Carl Th. Dreyer. Hans film er nemlig helt fantastiske.

Jeg vil prøve. Nu starter vi en ny serie her på Tilværelsen™: The Carl Th. Dreyer Blog-a-thon! Vi modtager gerne indlæg fra skribenter, der føler sig kaldede til at skrive essays/anmeldelser om denne filmens maestro. Og vi lægger for med en anmeldelse af mesterværket “Jeanne d’Arcs Lidelse og Død”.

Hvor tit har du sat dig ned for at se en stumfilm fra 1928? Eller en stumfilm i det hele taget?

Det følgende er en meget varm anbefaling af Carl Th. Dreyers mesterværk ”Jeanne D’Arcs Lidelse og Død” fra 1928, måske den bedste stumfilm nogensinde – og en af de bedste film om tro overhovedet. Måske er du en af dem, der står af ved tanken om at se en stumfilm. Men prøv lige at hæng på alligevel – det er virkelig en fantastisk film!

Filmen handler om den unge pige Jeanne, som under Hundredeårskrigene mellem England og Frankrig i 1400-tallet fik et kald fra Gud til at lede en opstand mod briterne. Hun havde held med sit foretagende, men blev fanget af briterne som anklagede hende for falsk lære og kætteri – og som en kætter endte hun sit liv på bålet i Rouen.

Dreyers film er omhyggeligt baseret på skrifterne fra retssagen, der er blevet overleveret. Disse har i tidens løb optaget mange og ledte til, at Jeanne i den katolske kirke blev helgenkåret i 1920. I sagsakterne er der et vidnesbyrd om en ung kvinde, der tog sin fædrelandskærlighed og sin tro på Gud alvorligt og lod den få konsekvenser for sig. I det, der for hende var tro og villighed overfor Gud, kastede hun sig ud i det, der så umuligt ud og som til sidst kostede hende livet. Men undervejs i retssagen holdt hun fast i troen på sin frelser, overfor de, der forsøgte at lokke hende til kætterske udtalelser, og dét gør også i dag indtryk.

Det er en meget stærk film om en kvinde med en meget stærk tro. Når man sidder i et land, hvor det at være en kristen ikke følger til forfølgelse, kan det være svært helt at forstå hvad der overgik Jeanne. Selvfølgelig var hun et brik i et storpolitisk og læremæssigt spil, men hun var også et eksempel på en fromhed, der fik radikale konsekvenser for livet. Hendes tro var en drivkraft, og det gav konsekvenser for hendes liv – på nogle områder minder hun om en tidlig Sophie Scholl.

Dreyers film er teknisk set langt forud for sin tid. Dreyers brug af lys er overraskende for en 80-år gammel film. Indtil 1981 troede man at den var tabt for altid, men så fandt man en kopi i en norsk psykiatrisk institution, og hurra for det. I hovedrollen giver Renée Falconetti det, der er blevet kaldt ”den måske bedste optræden på film nogensinde”. Hun viser os, at Jeannes lidelse ikke var fysisk, men sjælelig. Mest af alt ønskede hun være et Guds barn og adlyde ham, og i længslen efter dette kunne selv den værste smerte ikke nå hende. Hun var ikke en teolog med finpudsede formuleringer om Gud, men et menneske, der kastede sin håb på Gud. For hende var der kun Kristus, den opstandne. Det var ham, der var livet – og dermed kunne hun gå til sin død i troen på hans omsorg for hende.

Som kristen bør man trække vejret dybt og spørge sig selv hvordan det lige hænger sammen med tro og konsekvenser, når man har set Dreyers mesterværk. For se den, dét bør man unde sig selv.

Reklamer

8 tanker omkring “Carl Th. Dreyer Blog-a-thon: La Passion de Jeanne d’Arc

  1. Pingback: Carl Th. Dreyer-blogathon: Vampyr « tilværelsen.

  2. Pingback: Carl Th. Dreyer Blog-a-thon: Ordet « tilværelsen.

  3. Pingback: Pigen der legede med ilden « tilværelsen.

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s