Realisér dig selv

Jeg har netop hørt et interview på vidunderlige P1 med en såkaldt ”life coach”. Uddannet cand.mag. var det ikke nok for hende, så hun tog en extra uddannelse. Respekt for det. Hun fik så lige tyve minutters reklametid i radioen til at fortælle om hvad hendes afart af ”coaching” kan gøre for os.

Kort sagt handler det om at vi hver især fortæller en historie om vores liv. Som præmis tog hun, at ikke alt i den historie er lige hensigtsmæssigt for os. Vi skal med andre ord måske fortælle en anden historie og derfor træffe nogle valg således at vores livsbane ændres.

I gamle dage, dengang jeg var ung, kaldte man det for ”selvrealisering”. Præmissen var at der i hvert enkelt menneske var og er potentiale for noget andet og dermed automatisk bedre. Vi har nogle indre ressourcer, som bliver tilsidesat på grund af en hensynstagen til konventioner osv. Selvrealisering kalder disse frem i lyset.

Yderligere lærer det os også, at livet her og nu aldrig er godt nok. Vi kan altid stræbe højere. Men vi kan ikke leve flere liv på en gang – selvom det netop er det, selvrealiseringsbølgen af og til ser ud til at befordre.

Det kan alt sammen være meget fint at stræbe efter noget andet og bedre. Men når denne stræben spændes for egoets vogn er det langt fra sikkert at det andet så også bliver – bedre. Er mennesket i sin essens virkeligt godt?

Sand selvrealisering er jo – som også Margareta Melin beskrev det for et par indlæg siden – at vi skal blive dem, vi er i Kristus Jesus. At vi skal lade hans altomfattende kærlighed ændre os. At vi skal lade ham, der har skabt os, realisere vores fulde potentiale i tjeneste for ham – og i hans tjeneste for os. Kun i kraft af ham kan perlen i vores indre lyse stærkere end alt det møg, den er begravet i.

Så jo – jeg er tilhænger af sand selvrealisering. For kan vi kalde det andet når vi vender tilbage til Gud og forlader os på hans nåde, som endnu en fortabt søn? Gud, må din kærlighed til mig i dag fremelske det gode, du har lagt i mig og skabt mig til!

Reklamer

En tanke omkring “Realisér dig selv

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s