Lad hver dag være en bededag

Jeg er meget glad og taknemmelig for den enkelte Jesusbøn, som har levet i kirken i århundreder. I dagens anledning bringer vi en meditation over bønnens indhold. Selve bønnen forefindes allersidst. Jeg kan anbefale, at man tager den ind over sit åndedræt, og lære at leve den. Det er så rigt, og for os, som ikke er så gode til at sætte os koncentreret nede og bede i lang tid er det en stor hjælp til at kunne øve sig i at gøre bønnen til en rytme i hverdagen.

Br. Jéromes overvejelse af Jesusbønnen

Herre Jesus Kristus, jeg ved, at hvis jeg kommer til dig for at bede til dig, skyldes det Faderens nåde, for du har sagt: “Ingen kommer til mig, hvis ikke min Far drager ham”.

Jeg bekender, at du er Gud, og jeg tilbeder dig; det er derfor jeg kalder dig: Herre!

Jeg erkender og bekender, at du er min frelser og alle mine brødres frelser; det er derfor jeg kalder dig: Jesus ( = Jahve frelser).

Jeg erkender og bekender, at du er Faderens udsending; det er derfor jeg tilføjer: Kristus, Messias, Guds salvede.

Jeg kender og vedgår synderne i mit liv, især mit hjertes elendighed, og jeg ved og jeg tror, at du vil og du alene kan helbrede mig: forbarm dig over mig!

Jeg erkender og bekender, at i dig bor Guds uendelige medlidenhed, Faderens milde medynk; det er derfor, jeg åbner mig for dig og overgiver mit elendige hjerte til dig: forbarm dig over mig!

Jeg ved, at din barmhjertighed – denne ømhed, som vælder frem fra dit hjerte – vil tage bolig i mit hjerte, hvis det blot altid erkender sin nød: forbarm dig over mig!

Jeg ved, at når jeg overgiver mine jammerlige synder til dig, bereder jeg dig en stor glæde: nemlig den fuldtud at kunne udøve dit hverv som frelser.

Jeg ved, at din tilgivelsen restaurerer dit billede i mig, og jeg hører Faderen sige fortroligt til mig: “Du er min elskede søn, jeg har velbehag i dig”.

Jeg ved, at Faderens velbehag i mig er udgydelsen af Helligånden, en rensende og livgivende salvelse.

Jeg ved, og jeg tror, at jeg – takket være dig – er forenet med den salige Treenighed – at den er i mig og lever sit evige liv i mig.

Jeg har forstået, at selv om mit hjerte fordømmer mig, så er Gud større end mit hjerte (1 Joh 3.20). Derfor vil jeg aldrig mere blive angst ved synet af min synd; jeg kender fra nu af den bøn, som fører fra sjæleangst til kærlighed: “Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder”.

På tidspunkter, hvor jeg ikke længere finder gode følelser i mig til at nære min bøn, vil Jesusbønnen overtage afløsningen: som flammen næres af den olie, den fortærer, således vil Jesusbønnen næres af nøden i mit hjerte.

Slut med den illoyale vane, jeg engang lagde mig til for at beskytte mit hjertes ro, at skjule mine slette følelser og min svigten for mig selv. Fra nu af ligger jeg på lur efter selv den mindste synd for at fremstille den for min Frelser og få hans tilgivelse: “Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder!”

Kilde med tilhørende anekdote.

Reklamer

En tanke omkring “Lad hver dag være en bededag

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s