Personlig kanon #3: Hønseringe

Jeg kan ikke være den eneste dreng/mandfolk, der blev luret ind i hønseringsdillen – vel? Please? Melatoninus?

Hønseringe er ligesom Halleys komet: De kommer altid igen. Jeg ved ikke hvor tit det er, men i tæt konkurrence med yoyoer, kortspil og lignende er hønseringe noget, som ikke rigtig kan slåes ihjel.

Således erindrer jeg det meste af min 4.klassetid som handlende om at spille med hønseringe. Hvert barn med respekt for sig selv kreerede en maskine/aktivitet, der kunne vinde klassekammeraternes hønseringe på snild vis, og så gjaldt det jo om at få fat i de store/gyldne/specielle osv.

Ikke et frikvarter gik uden at spille om disse små irriterende plasticdimser. Jeg kan stadig huske smagen af dem, for man kunne jo tygge på dem i timerne, hvis man kedede sig.

Det kan i dag godt undre – og glæde mig – at der faktisk ligger et innovationskim i sådan nogle unger, så de helt af sig selv opfinder lege med åndssvage plasticdimser i stedet for at vente på at blive aktiveret. Det er fantastisk at vide sig skabt med et legegen, også selvom det på syndig vis bruges til at franarre sig sine jævnaldrenes plasticdippedutter. Måske skulle man lege noget mere til hverdag..

Har du leget med hønseringe?

Reklamer

18 tanker omkring “Personlig kanon #3: Hønseringe

  1. Ja. Men det var i de meget små klasser. Og det var en af de trends, jeg ikke rigtigt har obserberet komme igen siden…
    Med mindre man kalder beyblades og lignende for forvoksede hønseringe?

  2. Tak for sidst, forresten. Hvad fik I at drikke?

    Nu er du jo yngre end mig, så man kan jo sige at jeg fik ret i, at de kom igen. De kan vel også nå det endnu. Pludselig en dag finder Lars Larsen, Mærsk eller Don Ø ud af at de kan score kasse på hønseringe – “Chicken Rings” – og så kører vi igen.

    Kapitalen vinder altid, forstår du. I hvert fald indtil Jesus kommer igen.

  3. Jeg fik en rotbier (tror jeg den hed) – lækker lækker. Fyldig, smuk, kraftig og krydret i smagen og vistnok 9 % vol.

    Hvad fik du?

    Og det er da nogle usædvanligt hyggelige værtshuse I holder jer i Odense.

  4. @Ninus: Tis, Søren. Glansbilleder?

    @Schjelde: Makker og jeg delte først en Mikkeller IPA. Den var rigtig god. Så rundede vi af med en Leffe Bruin fra fad. Det var som et få slik efter den bitre Mikkeller… 🙂

    Jeg synes det var mega-sjovt at I sådan kom vandrende ind dér!

  5. Og jeg fattede ik hva det var for en sut, der pludselig skrålede “de sidder deroppe!”
    Men hvem andre en Fro hænger et sådant sted en tirsdag aften – det kunne jeg ha sagt mig selv 🙂

  6. Det var grineren!

    Det var Jesper, der fik mig på sporet. De styrtede hjemmevant ind, og så tænkte jeg “Hey – var det ikke..?” og SÅ kunne jeg regne det hele ud!

    Skål på det!

  7. På plejeren, hvor jeg arbejdede i sommers, havde de hønseringe liggende. Det var nogle, de havde lånt fra lokalmuseet sammen med andre ting som rationeringsmærker osv. De skulle bruges til at minde de gamle om gamle dage.

  8. Jeg havde også hønseringe engang, men det er godt nok mange, mange år siden… Var glad for dem, men fandt aldrig ud af den dybere mening med dem; deres formål var ikke helt åbenlyst for mig…? I øvrigt har jeg heller ikke set hønseringenes renæssance endnu 🙂

  9. Altså: Min mor havde hønseringe, jeg havde hønseringe, min lillesøster havde hønseringe.

    Det er ligesom tripodderne i “War of the Worlds”: Et eller andet sted ligger de og slumrer og venter på at slå til.

  10. @mig selv, nr 3. Det var jo ikke en rotbier. Den hed oerbier. (etiketten var rød, det var det – og de 9 % – der snød min hjerne) Altså Annie… Men god var den.

  11. Hvormange drak du!?

    Deres Nieuw Licht er den bedste. Men den koster 135,- for en liter, så der skal man helst være et par stykker eller 4…

    Næste gang, du!

  12. @ Fro (nr 5)

    Umiddelbart er jeg mere til tis end til glansbilleder … Kan du bruge frimærker til noget? I så fald har jeg (vistnok) en samling almindeligheder anno midt-firser jeg gerne forærer væk …

  13. Jeg havde også hønseringe og en maskine – men hvordan var det den så ud, den maskine? Den var lavet af en cigarkasse, hvor hønseringene lå nede i. Vi lavede en skive af pap, mage til en tombola-drejeskive, og vi fik den til at snurre med en elastik, som vist sad fast på siden af cigaræsken. Men hvad stod der på skiven? Hvordan vandt man hønseringene fra hinanden? Jeg vil SÅ gerne have hjælp med at huske 🙂

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s