Personlig kanon #1: Enya – “Watermark”

Okay. Her er et projekt: Byg din egen personlige kanon med elementer fra din tilværelse som på en eller anden måde har formet og præget og betydet og fyldt noget. Vi starter her, og ser så hvordan det går. Tvivlsom 80er-musik må være et udmærket sted at begynde.

Dét kommer der sikkert mere af i min kanonserie. Men Enyas “Watermark”, som udkom i 1988 og som jeg har på LP, skal helt sikkert med. Det var nemlig den første plade, jeg nogensinde købte. I Fona i Vejle. Den kostede afsindige 94,95.- og det er næsten tyve år siden efterhånden og det var mange penge dengang..

På SkyTV, som Gauerslund Antenneforening i en raptus havde indkøbt til sognet, havde jeg set Enyas innovative musikvideo til sangen “Orinoco Flow”, som faktisk blev et gigant-hit udover hele Europa, og som var med til at brande Enyas sfæriske lydtæppe. Hun formåede…… at kombinere elementer fra det senere så populære keltiske univers med letbenede popmelodier, og lagde grunden for en større “Unplugged”-bølge ved at gå i en hel anden retning end den meget højlydte musik på daværende tidspunkt. Hendes musik er også flere gange blevet brugt i film, bl.a. “Green Card” og “Far & Away”, som var kanonsuccesser. Engang… Senest blev hun dog Oscarnomineret for at have skrevet en dødkedelig sang til den første “Ringenes Herre”-film.

Jeg har åbenbart været en meget følsom 12-årig, for musikken ramte og berørte mig, og pladen måtte jeg eje. Jeg havde aldrig hørt noget lignende. Da jeg fandt lyden, som ligger i baggrunden af “Orinoco Flow” på et keyboard (den hedder “Pizziccato” og er lyden af violinstrenge som bliver fingerspillet) blev jeg ellevild, og forsøgte at få den mast ind i musiktimer og i det band, jeg var en del af dengang. Når jeg hørte den i klassisk musik, hos f.eks. Grieg var jeg overbevidst om at den nævenyttige nordmand havde stjålet det fra La Enya. Jeg kan huske at jeg forgæves forsøgte at dechiffrere hendes tekster om storme i Afrika, natur, blomster og aftenstemninger, og at det senere hen blev en anfægtelse for mig hvorvidt hendes musik nu var New Age eller ej. – Det snakkede man meget om dengang, New Age og okkultisme… Enya fulgte mig et godt stykke ind i mine pastelfarvede teen-år, sammen med bl.a. Anne Dorte Michelsen, hvis musik jeg i dag forbinder med jordbærthe, den første forelskelse og dybe, seriøse samtaler i en venindes kælder – samtaler, som man kun kan have når man er en 13-16 år gammel og man bærer verdens vægt på sine ulykkeligt forelskede skuldre.

“Watermark” indeholder noget af det bedste musik, Enya har lavet (formoder jeg – jeg er indrømmet stået lidt af de senere år) – og jeg kan af og til godt finde på at sætte pladen på, og ikke kun af nostalgiske grunde. Hendes bedste plade er dog “Shepherd’s Moon”, som kom et par år senere. Efter den gik hun amok i svælgende harmonier og voldsomt kedelige lydflader. Eller også blev jeg bare ældre..

Her er hun – nyd hende!

Reklamer

13 tanker omkring “Personlig kanon #1: Enya – “Watermark”

  1. Gauerslund? Har gået på Gauerslund skole (forfærdelig skole i øvrigt..)
    Kommer selv fra nabolandsbyen Gårslev 🙂

  2. Skægt!

    Altså, bortset fra at det var skod. Jeg gik på Englyst indtil 1991, så på den katolske skole i Vejle fra 1992-1993 inden Rødkilde.

  3. Ja, Gauerslund var berygtet – og er det vel for så vidt stadigvæk – for at skrabe et temmeligt sjovt elevklientel til sig (Brejning og opland).. Og lærerne, suk lærerne er et helt kapitel for sig…. Jeg skulle nok også have været på Englyst…

  4. Ok, så var det formentlig hip som hap, hvor man tog hen…. Kender kun til Englyst pga. svømmehallen. Var på plaskeholdet, da jeg var 5-6 år gammel og blev senere tvangsindlagt til svømmeundervisning i 5. klasse (Vi kørte i bus fra Gårslev skole) – og rendte – selvfølgelig som den eneste – besværet rundt iført korkbælte og svømmevinger…

    Børkop som sådan kender jeg en hel mere til… Med intet andet end en enkelt forkølet brugs i Gårslev, kørte vi til byen flere gange i ugen … Børkop Strøg (eller hvad det hedder) rykker …. Har lånt de fleste af mine ungdomsbøger på Børkop Bibliotek…

  5. Jeg slog også mine folder eller svømmehud i Svømmeklubben Tempo. Tog flere sæsoner der og vandt skam medaljer. Jo, svømmehallen var et formildende aspekt ved beton-øjebæen med det charmerende navn “Englyst”. (Kan huske i de store klasser vi skulle ringe efter materiale hos politiske partier. Fik en del breve til “Engle-skolen”. Gid det var så vel.)

    Børkop Strøg lyder navnet Nyboder og har nok flere muligheder end Brugsen i Gårslev. Selv husker jeg Gittes Legetøj, som desværre lukkede da Gitte flyttede til Australien, vist nok..

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s