Selvsving

Det er hele landets filmanmeldere, som er gået i kollektiv ekstase over dagens premiere på Guillermo Del Toros “Pans Labyrint”. Historien om den lille pige Ofelias kamp mod en ond stedfar i et fascistisk Spanien får kastet superlativer i nakken af stort set alle anmeldere over hele linien, og ikke kun fra dem, der ikke ved noget… Måske er det filmens kombination af selvbevidst, visuel stærk vold og eventyrlige og såkaldt “magiske” aspekter, der får klokken til at ringe hos de mange filmskribenter. Måske er det glæden over at finde en filmmager, som ikke nødvendigvis har Hollywood stemplet i nakken, men som alligevel tør at lave en stor episk fortælling med en lille historie indeni – i et lille land som vores har vi jo altid mere sympati for underdoggen. Og her er så en talentfuld mexicansk instruktør, som har lavet en Oscarvindende film (tre stks) og fejrer triumfer ud over hele verden.

Hvis eventuelle læsere kan registrerere en hvis ironisk undertone er det ikke helt ved siden af. Jeg er nemlig overhovedet ikke særlig begejstret for “Pans Labyrint”. Og nu kommer jeg sikkert til at lyde gammel og tantet, men det er altså et underligt, skævvredent produkt af en film, Del Toro har fået lavet. Præmissen er at Ofelia efter den spanske borgerkrig sammen med sin propgravide mor havner hos den fascistiske general, der bliver hendes stedfar. Han er et rigtigt dumt svin. Puha, han er dum. Til alt held (?) for Ofelia opdager hun en MYSTISK LABYRINT (!!), hvor en faun (som ikke er spor Narnia-cute) fortæller hende at hun I VIRKELIGHEDEN er en prinsesse (!!!). Hun skal så løse et par svære opgaver for at kunne gøre alting godt igen, og det vil hun jo gerne, for der er ikke megarart hos de grimme fascister. Fidusen er så at VIRKELIGHED og MAGI mødes og skaber et MEDRIVENDE DRAMA, der er HJERTESKÆRENDE i al sin enkelthed. Det lyder forjættende, ikke sandt?

Problemet er bare, at Del Toro, som før har beriget os med film som “Hellboy” (!!!) er så utrolig fascineret af den vold og gru, han beskriver fascisterne med. Den grumme general er potent, stærk og ond, men fascinationen af ham gør Del Toro alt for optaget af ham. At instruktøren samtidig tilsyneladende ikke er helt klar over hvad han skal bruge de ‘magiske’ scener til hjælper heller ikke på helhedsindtrykket. Og det betyder – i hvert fald for mit vedkommende – at slutningen, som er ment som værende meget tude-agtig mest af alt bliver klam og træls. Del Toros insisteren på at fortolke historien som en kamp

mellem det gode og onde ender i en blindgyde, fordi ingen vinder – dermed er der reelt ikke en heltinde, og virkelighedens ondskab bliver kun imødegået lidt med anden, retfærdig ondskab. Og selv dét bliver forplumret af fascination af den fascistiske potens..

Jeg synes grundlæggende at “Pans Labyrint” fejler, fordi den ikke formår at bygge ordentlig bro mellem virkeligheden og magiens verden, som den vil skildre. Og at den insisterer på en lykkelig forståelse af sin egen slutning forstår jeg ikke. Det er en klam og tragisk film der poserer som magisk og meningsfyldt, men som ikke er det, fordi magien ikke virker. Så er det fint at Del Toro er en dygtig billedmager, men helhedsindtrykket er, at hvis det her er verdens bedste film nogensinde… så er jeg nok færdig med at gå i biffen bare uenig.

**

Filmen har premiere i dag i 10 biografer landet over. Hav ørepropper med. Den her film er fyldt med smasken og klasken og knagen og saftspændte lyde. Adr.

Reklamer

2 tanker omkring “Selvsving

  1. Så fik jeg set den. (possible spoilers ahead)

    Jeg må langt hen af vejen gi’ dig ret. At dette skulle ende med at blive DKs bedst anmeldte film er helt ude i hampen.

    Ja, han er ond og fuldstændigt blottet for forsonende træk – hvilket vel er ok, hvis man tager eventyr-præmissen i betragtning – men det er som om den ikke holder hjem.

    Jeg tror også du har ret i, at det er slutningen, der ikke holder. Det første jeg tænkte efter filmen var: hvis bare den var sluttet 3 minutter før! (dvs minus den mytologiske happy end) Så havde den været mere uforløst – men på den bedre måde (om end ikke gode).

    Jeg synes sådan set filmen er ok – men vil kraftigt anbefale at man skruer sine forventninger ca 125 % ned inden man ser den. Så vil den nok virke rarere..

    stef

  2. Jeg synes slet ikke filmens postulerede magi eller mytologi fungerer… men det er da rart at høre at jeg ikke er helt alene med mit ‘særstandpunkt’…!

Hva' sir du?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s