Jeg har været og er stadig igang med at læse den polsk-russiske poet Osip Mandelštams (1891-1938) samlede værker. De er awesome! Mandelštam skriver poesi og prosa; små knaldhårde, indholdsmættede stykker tekst, rige, klare, smagfulde, klingende af senet livsvilje og den der østlige melankoli, jeg jo har en ting med…
Mandelštam endte sit liv i en sovjettisk fangelejr nær Vladivostok efter en kort, men intens karriere som en forfatter, der ikke just strøg styret med hårene, men tværtimod lod sin anti-totalitarisme få tydelige udtryk. Den slags gør måske at han lyder som en særlig politisk poet, men det er for nemt at afskrive ham som sådan en. Men hva, jeg må jo hellere give en smagsprøve. Et digt om tiden, der insisterende både er vredt, poetisk og – synes jeg – vældig stærkt. Digtet går under betegnelsen “135″ og er oversat af Ivan Malinowski.
Jeg ved godt at jeg er uhyggeligt for sent ankommet til festen, men Cormac McCarthys “The Road” er en af de mest hjerteskærende bøger, jeg nogensinde har læst. Så uhyggelig trist og bevægende og samtidig skrevet med en hjertets renhed, som det er forunderligt at støde på i det landskab, McCarthy maler op i al sin grå rædsel. McCarthys tørre og enkle stil, der gav et velvalgt backdrop til uhyrlighederne i “No Country for Old Men”, kalder her i sin nærmest minimalistiske enkelhed fine små sandheder frem om det at leve, om det at elske, om det at overleve og tro. Det er måske nok mest af alt nemlig en roman om desperat at holde fast i en tro på at gode ting venter forude – at livet er værd at leve – at den kærlighed, man trods alt kan kende eller erindre også konstituerer den eneste gældende virkelighed. Fortællingen om Manden og Drengen der sammen vandrer ad vejen mod en ukendt, uvis og uhyggelig fremtid, der mest af alt ligner en fortid, kan ikke anbefales nok. Og den skal læses nu, skal den! For om føje tid kommer filmen, som australske John Hillcoat har lavet. Hillcoat stod bag den fabelagtige “The Proposition”, der var den bedste film i 2005, men selvom han er dygtig har jeg svært ved at tro på at han rent faktisk kan forløse bogens potentiale fuldt ud. Og derfor skal bogen læses nu, inden Manden bliver til billeder af Viggo Mortensen i dynejakke. Har du ikke skrevet den på din juleønskeseddel, så gør det endelig nu.
