At lære sprog
2009 januar 20
Det er altså svært! Albansk ligner ingenting jeg kender! Og især deres ejestedord er fuldstændigt vederstyggeligt vanskelige. Ok, så kunne jeg måske nok godt være lidt mere flittig, ikås, men jeg føler mig gammel i hovedet når jeg prøver at terpe nye ord og de ikke hænger fast. Heldigvis, midt i smerten, har Stuff White People Like en fuldstændig afvæbnende beskrivelse af mit projekt oppe:
For many white people the lack of a second language is their greatest secret shame. It fills them with so much shame that they will literally spend the rest of their lives promising to learn a new language, but not so much shame that they will actually do it.
Læs mere her.
Albansk ligner ingenting jeg kender! Det kan jeg fuldt ud tilslutte mig! Jeg har lige, i mit arbejde som hjemmesygeplejerske, holdt et mød med tolk hos et gammelt ægtepar fra Bosnien, som kun taler albansk. Jeg stillede et spørgsmål på 7-8 ord, hvoefter tolken talte i flere minutter, manden i huset talte endnu længere, og svaret var så ja eller nej!!?? Det er noget af en udfordring dagligt at skulle komme i det hjem! Jeg har dog nu lært at sige “diten e mire” så nu ved de da hvornår jeg forlader matriklen. Jeg kan også sige “jo” og “på” men det kommer man jo ikke langt med, når man ikke forstår spørgsmålet! Hvis dansk er ligeså fremmed for dem, forstår jeg godt, at de ikke har lært det, selv om de har været her i mange år.
hilsen og Gud velsigne Jer.
Hanne
Tak – Hanne! Sprog er svært, men nødvendigt. Man kan dog af og til godt gå og blive lidt vrissen på det der babelstårn…