Begynd med slutningen

Stephen Covey kan man helt sikkert mene mange ting om, men han har bl.a. skrevet bestselleren “7 Gode Vaner”, der kommer med forslag til hvordan man struturerer og mentalt forbereder sig på en hverdag, der ikke giver stress men er optimeret for harmoni (eller noget i den dur). Det lyder måske lidt selvhjælpsklamt, men Coveys bog er fin nok, fordi den ikke falder i den fedtede empati-fælde, men anlægger en no-nonsense tone – og har nogle gode tips, omend fokuset på effektivitet er lidt til den executive side. Som så mange selvhjælpsbøger har den også af og til en lidt for blind tro på Det Gode Potentiale i Mennesket, men lad nu det ligge. Bogen er faktisk anbefalelsesværdig.

Et af Coveys gode vaner handler om, at man skal begynde med slutningen. At man altså skal fokusere på og være bevidst om hvad det er, man vil nå, for bedre at kunne lægge en rute eller foretage de nødvendige prioriteringer. Det gælder arbejdsmæssigt, men det gælder så sandelig også i forhold til hvordan man forvalter sit liv.

At begynde med slutningen var vel netop hvad Gud gjorde da han lod sig føde som et menneskebarn. Han ønskede – og ønsker – at bane en vej for mennesker til ham selv. Han ønskede at forsone skabningen med sig selv; han ønskede at se skabningen forsonet i Ham, forenet for altid.

At begynde med slutningen har for mig været en hjælp til at løfte blikket og få lidt udsyn og mane til eftertanke når man sidder og er godt rodet ind i hver dags plage. Det gælder arbejdsmæssigt, og det gælder også for mit liv. Hvad vil jeg gerne nå – og hvad kan jeg gøre for at nå det? Hvad ønsker jeg mine børn, min kone, mine venner, mine kolleger, men brødre og søstre i Herren skal huske mig for? Det lyder måske lidt morbidt, men øvelsen er god, fordi den motiverer (i hvert fald) mig til at reflektere over hvad jeg vil med mit liv – og hvad Gud vil.

For det er jo netop Guds slutning, jeg skal begynde med. Han kalder på mig – han ønsker at jeg personligt skal være med den dag, Kristus bliver alt i alle. Han ønsker at “helbrede mit frafald med glæde”, som Hoseas så sandt skriver, og han ønsker at være og blive i mig – og at jeg skal være og blive i ham.

At begynde med Guds slutning er at begynde med Guds nåde og kærlighed til mig. Det er at begynde med at se, at jeg selv ikke rækker med mine evner og mit liv, men fejler; men at det alene ikke nødvendigvis behøves at betyde at mit liv bliver spildt. I Gud må jeg finde min begyndelse hver dag, og bede om at Han må bevare mig indtil jeg når slutningen i det timelige – således at begyndelsen hos Gud i virkeligheden aldrig skal få en ende.