Og hvad så nu?

Er det så overraskende at verden siger nej til mission? Tilstedeværelsen af mennesker, der peger på noget andet end det bestående har jo alle dage været en trussel for denne verdens guldkalve. Og når “WorldPublicOpinion”, der holder til på University of Maryland, spørger mennesker direkte, skal de så indrømme overfor en meningsmåler at det da er helt fint at der findes folk, der gerne vil fortælle dem, at de jo tager fejl?

For tiden står der jo “missionær” på mit visitkort, men det skulle også gerne stå i hjerterne hos enhver, der kalder sig kristen. Resultatet af en undersøgelse som denne – hvilke reflektion kalder den frem hos os? Skal vi acceptere menneskers modvilje overfor mission – skal vi hive teltpløkkene op og drage hjem – eller skal vi måske snarere sige: Ja, netop! Denne verden kender jo ikke Ham, der er vejen, og Han er jo en forargelse at gå ud med. Men netop derfor skal vi gå. Gå til en verden, der ikke kender Ham, og som er i dødens kløer uden Ham.

Verden siger vel nok nej til mission, men Gud gør ikke, og han sender os hver dag med julens budskab om fredsfyrstens fødsel. Glædelig missionerende advent!

EDIT: Læs også gerne Mogens Mogensens meget bedre take på denne undersøgelse.