Løvhyttefest
Jeg har altid syntes, at det mest af alt lød hyggeligt: Løvhyttefest. Sådan noget med huler på taget og god mad.
Her til aften begynder sukkot – løvhyttefesten – for jøderne. Det var en valfartsfest, hvor man takkede Gud for afgrøderne, men også en fest hvor man mindedes jødernes tid i ørknen efter udfrielsen fra Egypten.
Jesus selv brugte løvhyttefesten til at understrege hvem han var: En kilde med vand til evigt liv (Johs. 7, 37-38) som forudset fra fædrene. At mindes en tid i ørknen og samtidig høre Guds søn tale om sig selv om levende vand må have været fantastisk – og måske må vi hver især huske at fejre løvhyttefester når livet bliver en ørken – at se på ham som er en kilde til liv og tro.
Glædelig fest!